 
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
|
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
Hvad er meningen? NOAH-TRAFIK spørger Ole StavadKøbenhavn den 24. januar 1999
Spørgsmål til skatteminister Ole Stavad i anledning af trafikkonference, der afholdes af Det Økologiske Råd den 25. januar 1999 på Christiansborg. NOAH-TRAFIK vil gerne have ministerens svar på følgende spørgsmål. Vi er naturligvis klar over, at det ikke er muligt at give udførlige svar på alle spørgsmål på selve konferencen, hvorfor vi gerne vil have mere udførlige skriftligt svar senere. Hvorfor er de kollektive trafikanter blevet udsat for voldsomme takststigninger siden 1980 ? Som eksempel tages priser for et gult klippekort til HT. I perioden fra 10. august 1980 til 30. maj 1981 kostede et klip 3 kr. Pr. den 31. maj 1981 steg prisen til 4 kr. Pr 17. januar i år koster et gult klip 10,50 kr. Prisstigningen fra 1980 til i dag er på 250 % og fra 31. maj 1981 til i dag 162,5 % Hvis afgiften på benzin var reguleret, så benzinprisen var steget svarende til HT`s priser siden 31. maj 1981, ville benzinen i dag koste 15,38 kr. pr. liter. Hvorfor er benzinafgiften ikke sat i vejret f.eks. i samme takt som priserne på kollektiv transport ? Det er dag for dag blevet billigere at være bilist i Danmark lige siden 1981. Benzinprisen var således 5,86 kr. pr. liter i juli 1981. I dag koster benzinen omkring 6,50 kr. pr. liter. På 17 år er literprisen derfor kun steget med 64 øre, svarende til 10,9 %. Til sammenligning oplyser Danmarks Statistik følgende om lønudviklingen i industrien siden 1981. Timelønsindekset for arbejdere i industrien er steget med 122,5 % fra august 1981 og til december 1997. Månedslønindekset for funktionærer i industrien er i tilsvarende periode steget med 124 %. Lønnen i industrien er således steget 11 gange så meget som benzinen siden 1981. Hvis benzinafgiften var reguleret så benzinprisen havde fulgt denne lønudvikling skulle benzinen i dag koste 13 kr. pr. liter. Ved udgangen af 1998 var benzinafgiften på 3,37 kr. pr. liter. I 1986 var den på 3,45 kr. pr. liter. I 1990 blev benzinafgiften nedsat med ca. 1 kr. pr. liter. Pr. 1. januar 1999 er afgiften sat op med 40 øre. Derefter stiger den med 10 øre pr. år i 2 år. Den planlagte afgift ( ex. moms) pr. 1. januar 2001 er derfor 3,97 kr. pr. liter: Fra 1986 til 2001 - 15 år - vil afgiftsstigningen altså kun være på 52 øre pr. liter Ifølge Eurostat-rapporten "Road transport and the environment- energy and fiscal aspects" 1996/2 er der i Danmark fra 1980 til 1994 sket et fald fra 6,4 til 3,4% (47% ) i den procentvise del af danskernes disponible nettoindkomst, der bruges til køb af f.eks. 1000 liter benzin. Nævnte undersøgelse viste også, at Danmark var det næstbilligste "benzinland" i EU- set i forhold til den disponible nettoindkomst. Kun Luxembourg var billigere. Hvorfor er befordringsfradraget sat voldsomt i vejret siden 1993 ? Hvorfor følger pengene ikke transportopgaven, men personen ? Hvorfor bruges de mange ressourcer altså ikke til en fælles god kollektiv transportservice i stedet for nu, hvor den offentlige støtte til bilpendling bevirker voldsom biltrafik med kun 1,2 person i hver bil , ulykker og miljøbelastning og undergravning af kundegrundlaget for en effektiv kollektiv transport. At producere en "siddepladskilometer" - dvs. transport af én person én kilometer med siddeplads i bus - koster i gennemsnit på landsplan kun omkring 25 øre. Deraf er omkring 2/3 lønudgift, der skaber beskæftigelse. Et andet eks.: DSB har beregnet, at det koster omkring 3.200 kr. (ca. 25 kr. pr. km.) at køre et tog med 400 siddepladser mellem Kalundborg og København. (Kilde: DSB, Perron P. Nr. 16, 11/9 1996). I forbindelse med skattereformen i 1993 og finanslovsforliget for 1995 blev der indført nye meget gunstige regler for befordringsfradrag. NOAH-TRAFIK har undersøgt effekten heraf for følgende pendlerruter:
Disse voldsomme stigninger i fradragene er tilmed sket samtidig med benzinpriserne har ligget næsten konstant. Bilpendlerne har således fået kraftige stigninger i befordringsfradragene selvom udgiften til benzin som nævnt ikke er steget af betydning siden 1981. At give samme offentlige støtte pr. km. til pendling uanset transportmiddel og altså uden hensyn til hvor meget man støjer, sviner og kræver af plads til kørsel og parkering er efter NOAHs mening mildest talt ikke fornuftigt. Det ville svare til, at samfundet gav energisparetilskud til alle - efter boligens størrelse - uanset om man isolerede boligen eller ej. Hvorfor er det blevet så fordelagtigt at få firmabiler til privatkørsel ? Hvorfor får man ydermere en skatterabat på 25% når bilen er 3 år gammel ( tilmed når den er 2 år og én dag gammel, hvis bilen købes på årets sidste dag. Det er ingen hemmelighed, at det for mange skatteydere er en billig måde at holde bil på. Fri firmabil med al kørsel betalt året rundt beskattes nemlig kun med 24 % af bilens købspris - og tilmed med en øvre grænse over beskatningen. Det er samme beskatning for alle biler over 460.000 kr. Ikke just nogen miljøvenlig ordning. Man kan endvidere køre så meget man vil i firmabiler året rundt for samme beskatningsbeløb. Det fremmer heller ikke mådeholdet. Indehavere af firmabiler får tilmed en yderligere skatterabat efter reglen om, at beskatningen af fri bil nedsættes med 25% når bilen er "3 år gammel" - den behøver tilmed blot at være købt inden udgangen af det første år. Også for virksomhederne er det langt billigere at give medarbejderne fri bil frem for at give lønforhøjelser. Findes der opgørelser over hvor mange biler, der er indkøbt som firmabiler f.eks. de seneste 5 år ? Er der analyser over hvor store summer der samlet afskrives over virksomheds-regnskaberne til firmabiler ? Hvorfor er der ikke en overgrænse for hvor dyr en bil firmaer kan indkøbe og få fuld afskrivning for ? Hvorfor kan alle virksomheder - også dem der kun transporterer bytes og bites anskaffe firmabiler og afskrive dem. Hvorfor er registreringsafgiften sat kraftigt ned siden 1989 ? Hvorfor er der ydermere indført automatisk nedregulering af registreringsafgiften fremover ? Registreringsafgiften for personbiler ville være 23.325 kr. højere pr. bil hvis der ikke var sket kraftige lempelser af afgiften siden 1989. Det er sket ved at skalaknækket (hvor afgiften ændres fra 105 % til 180 %) er sat i vejret fra 19.700 kr. i oktober 1990 til 50.800 kr. i dag. Alene pr. 1. januar 1999 blev afgiften nedsat med kr. 1.500 pr. bil og der er nu tilmed indført en automatisk ordning, der hæver skalaknækket og derfor sænker registreringsafgiften efter en særlig reguleringsordning, der bl.a. påvirkes af med prisstigninger på andre varer. Altså billigere biler når andre varer stiger i pris. De nævnte afgiftslettelser er tilmed sket samtidig med at importpriserne for biler har været faldende gennem en årrække. Det skyldes stærk konkurrence og at bilproduktion nu ofte foregår i lavindkomstlande i Østeuropa og Asien. Med venlig hilsen NOAH-TRAFIK
-- Yderligere oplysninger:
NOAH
|