Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik]
Trafikforlig uden demokratisk forankring
København den 22. januar 2001

Åbent brev til  Folketingets partier

Regionplaner for hele Hovedstadsområdet er for tiden til høring hos borgerne.  Her skal borgerne bl.a. kunne tage stilling til trafikplanlægningen.  Et trafikforlig i Folketinget, der vil påtvinge borgerne store vejudvidelser, mere trafik og større miljøbelastning er i lodret modstrid med de demokratiske spilleregler for planlægningen. NOAH-trafik må derfor opfordre Folketinget til at respektere egen lovgivning og derfor undlade at træffe trafikbeslutninger, der  vil gøre reglerne om borgerdeltagelse i planlægningen illusoriske.

Ifølge presseforlydender i dag har Trafikminister Jacob Buksti forhandlet sig frem til et flertal i Folketinget, der bl.a. indebærer voldsomme motorvejsudbygninger i hovedstadsområdet. En forlængelse af S-banen til Roskilde, som også er nævnt, er kun et luset discountforslag i sammenligning med vejudvidelserne. Vejudvidelser af de omtalte dimensioner vil få biltrafikken til at eksplodere og  betyde at den kollektive trafik mister passagerer. Trafikministeren har tilsyneladende lyttet til Vejdirektoratets hedeste vejønsker uden tanke for konsekvenserne. 
 
Såfremt disse presseforlydender er rigtige er der tale om et klokkeklart angreb på borgernes demokratiske ret til at deltage i planlægningen.
 
Den 11. december 2000 blev regionforslag for Københavns Kommune, Frederiksberg kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt nemlig udsendt til høring med høringsfrist den 6. februar   2001. 
 
Regionplaner skal netop give borgerne mulighed for at påvirke udviklingen bl.a. på det trafikale område. Borgerne skal kunne vælge mellem anlæg der giver mere biltrafik eller kollektive trafikanlæg, der kan reducere trafikbelastningen.
 
Dersom Folketinget laver forlig om de massive vejudvidelser uden at borgerne har kunnet tilkendegive deres mening omkring fremtidens trafiksysten sættes borgernes demokratiske indflydelse helt ud af kraft. Det er ikke et demokratisk samfund værdigt.

Med venlig hilsen
NOAH-TRAFIk
v. Ivan Lund Pedersen

--
Yderligere oplysninger:
Ivan Lund Pedersen

NOAH
Friends of the Earth Denmark
Nørrebrogade 39, 1. tv
DK 2200 København N
Tlf.: 35 36 12 12 Fax: 35 36 12 17