4. marts 2002 :

Til Folketingets partier

Brug tog, cykel, bus eller benene og din samfundsværdi vurderes til 0 kr. i timen. Skift til bil og se straks din samfundsværdi stige helt op til 351 kr. i timen.

En sådan skæv vægtning af forskellige trafikanters tid er den hovedfaktor, som Trafikministeriet bruger til at styre danske trafikinvesteringer.

Tidsværdierne bruges til at fastsætte en såkaldt ”samfundsnytte” når Trafikministeriet laver cost-benefit-analyser af forslag til investeringer i nye bilveje.

Andre trafikantgruppers tid er derimod helt værdiløs. Nedskæringer af den kollektive trafik sker derfor uden hensyntagen til, at disse trafikanter derved skal bruge mere tid. Udbygning af den kollektive trafik sker derfor ikke, selvom passagerne kunne vinde masser af tid ved flere afgange og tættere rutenet.

Disse forskelle i værdisætning er en hovedgrund til at der kommer flere og flere veje, mens den kollektive trafik ofte er helt utilstrækkelig. Forskellen i behovsvurderingen fremmer ensidigt biltrafikken, er dybt udemokratisk, og forøger trafikbelastningerne.

Her er ”prislisten”: for tidsværdier - udtrykt i kr./time pr. person:

Kilde: To første kolonner; Vejdirektoratet. Sidste kolonne; praksis for kollektiv trafik.

Trafikministeriet sætter bilisternes tidsbesparelse lig med en samfundsøkonomiske indtægt, som var det rede penge. Ved beslutningen om nye veje får sparet tid i de fleste tilfælde den alt afgørende betydning. Tidsgevinsten omregnet til penge er normalt den største post (ofte omkring 80%) i cost-benefit analyserne.

Trafikministeriet vurderer normalt kun den enkelte strækning der er tale om (f.eks, udvidelse af Helsingørmotorvejen), men ikke de effekter en vejudvidelse vil afføde andre steder. Alle de store motorveje, der fører mod København er således begrundet med, at biltrafikken ved anlæg af vejene kunne vinde tid på vejen til København. At de mange biler, som motorvejene bringer til København, betyder store tidstab for fodgængere, cyklister, buspassagerer (se f.eks.: http://www.noah.dk/trafik/busnedsk2002.htm ) og vare/lasttrafikken i København indgår ikke i overvejelserne.

Disse beregningsmetoder er baggrunden for at der fortsat bygges veje for fuld kraft, selvom Danmark stort set har verdens mest udbyggede vejnet – set i forhold til trafikmængden.

De nye veje bygges til trods for det store tidsmæssige efterslæb, som de kollektive trafikanter lider under: "Rejsetiden med kollektiv trafik er for 2/3 af rejserne mellem 1 og 3 gange så lang som biltiden med en spids omkring 2,2 gange biltiden. Tager man også hensyn til ventetiden, er den samlede tid til rejse med kollektiv trafik for flertallet af rejser mellem 2 og 4 gange tiden i bil".

Dette fremgår af rapporten "Transportvaner og kollektiv trafikforsyning", som Danmarks Miljøundersøgelser udsendte i efteråret 2000. Denne forskel i serviceniveau er et resultat af hidtidig prioritering på trafikområdet.

At der således er meget store forskelle i serviceniveau mellem biltrafik og offentlige trafikmidler i HT-området fremgår af en undersøgelse refereret her: http://www.noah.dk/trafik/HTService.htm

Ved at bruge den nævnte beregningsmetode fastholder Trafikministeriet de store skævheder i tidsforbruget for de forskellige trafikanter.

Den anvendte beregningsmetode er dybt udemokratisk og ensbetydende med milliardinvesteringer i nye motorveje, mens den kollektive trafik udsultes. F.eks. valgte Trafikministeriet timedrift på Arrivas fremtidige banebetjening i Jylland i stedet for halvtimes drift for at spare og fordi togpassagerernes tid vurderes som værdiløs i modsætning til bilisters. Samtidig udvides motorveje fordi der ganske korte tidsrum om dagen er nedsatte hastigheder på vej mod København. Trods den nedsatte hastighed kommer bilisten alligevel langt hurtigere frem end den der benytter den offentlige trafik.

Den anvendte beregningsmetode ødelægger også muligheden for en mere bæredygtig trafikudvikling. (F.eks er CO2- udslippet ca. 8 gange så stort for en person, der pendler i bil fra Helsingør til København end for en togpendler).

Med venlig hilsen

Kurt Lesser

Ivan Lund Pedersen