|
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] 23. januar 2004
Danish Crown vil nedlægge slagteriet i Nørresundby og flytte produktionen. "De nordjyske motorveje til omkring 3 milliarder kr. blev af motorvejsmafiaen begrundet med at man ville hjælpe de nordjyske udkantsområder erhvervsmæssigt. Man overhørte alle advarsler om at motorvejene snarere ville skade området ved at suge arbejdspladser væk fra området. Man kan jo køre begge veje på en motorvej. Store vejanlæg gør det lettere at køre dyr til slagtning over længere afstande", siger Bente Hessellund Andersen fra NOAH-Trafik. Hver medarbejder fra Nørresundby, der får arbejde i Horsens vil skulle pendle 318 kilometer om dagen. Årligt vil det betyde en befordringsfradrag på 66.000 kr., mens CO2-udslippet pr. pendlerbil vil udgøre ca. 14 tons. Dét, der måske er en rationaliseringsgevinst for den enkelte virksomhed, er alt andet end rationelt i den samfundsmæssige sammenhæng. Det medfører et enormt ekstra transportarbejde i form af transport af grise og øget pendling, dræn af de offentlige kasser til befordringsfradrag og et pres på mennesker og miljø. "Først bygger man en motorvej eller en bro, som der ikke er trafikmæssige begrundelser for at bygge. Og så ligger vejen åben for at sætte de levende dyr på en transportvogn og køre dem over lange strækninger, før de skal slagtes. Det skete også, da Farøbroen blev bygget. Dengang blev slagteriet i Nykøbing Falster nedlagt og produktionen flyttet til Ringsted", udtaler Bente Hessellund Andersen. Motorvejskniven skærer dybt - og den skærer
over er bred kam:
|