Åbent brev til Miljøminister Hans Chr. Schmidt

Nu må regeringen sikre naboerne til store veje ordentlige forhold. Derfor må Miljøbeskyttelsesloven (Miljøloven) ændres således at den også omfatter vejtrafikken. Hastigheden må ned på max. 80 km/t på statsveje nær boliger og der må igen afsættes penge til støjsikring.

Borgere der generes af støj og luftforurening fra veje er i dagens Danmark fuldkommen retsløse. Dette til trods for at Danmark har en omfattende miljølovgivning. Det skyldes at trafikken, som ellers er landets mest miljøbelastende aktivitet når det drejer sig om støj og luftforurening, ikke er omfattet af miljølovens regler.

Det er for øjeblikket vejmyndighederne og politiet, der træffer afgørelserne om fart m.v. på vejene. Det er meget uheldigt, idet mere trafik for vejmyndighederne (specielt Vejdirektoratet og Amternes vejadministration) som oftest er en succesparameter, der giver basis for krav om flere penge til bygning af flere veje eller udbygning af eksisterende veje. Det er som at sætte ræven til at vogte gæs.

Situationen er i dag sådan, at borgerne er udstyret med rettigheder, hvis pølsevogne og andre virksomheder udsender støj og os. Man kan altså få miljømyndighederne i aktion hvis man generes af pølsevognen, men ikke hvis støj og os fra veje ødelægger livsvilkårene for naboerne til de store veje. Borgerne er derfor fuldkommen magtesløse overfor belastninger som støj og luftforening fra vejanlæg.

For at ændre denne groteske situation foreslår NOAH-TRAFIK derfor, at Miljøloven også kommer til at omfatte vejtrafikken. Derved får borgere, der bor langs de store veje mulighed for at få indflydelse på deres daglige levevilkår. Som det fremgår af bilag 1- 3 er der store muligheder for nedsættelse af miljøbelastningerne fra veje ved lavere hastigheder og trafikbegrænsende initiativer.

På det seneste er 13 grundejerforeninger langs Køge Bugt-motorvejen gået sammen for at få dæmpet trafikstøjen fra vejen.

Trafikminister Flemming Hansen har meddelt grundejerforeningerne , at det ikke kan lade sig gøre fordi regeringen har fjernet ”støjpuljen”, som tidligere kunne støtte opsætning af støjskærme ved statsveje.

”Det er jo en sørgelig besked. Men vi giver ikke op. Det kan ikke passe, at man ikke kan sove om natten for trafikstøj”. Sådan udtaler Edmund Liebst den 2. april til Jyllandsposten. Han oplyser endvidere, at støjen - blandt andet som følge af den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland – de seneste år er steget voldsomt og nu er nået et niveau, hvor politikerne er nødt til at gribe ind. Han glæder sig dog over, at regeringen ikke har sat hastighedsgrænsen op, hvilket ville forøge støjbelastningen yderligere.

Beboerne bliver i øvrigt udsat for endnu større belastninger fremover, idet Køge Bugtmotorvejen er planlagt udvidet. Se om herom på: http://www.baeredygtigtrafik.dk/kbugt.htm

At ”støjpuljen” er fjernet er skidt, men puljen var slet ikke tilstrækkelig til at løse miljøproblemerne, idet støjskærme ikke er nok til at nedsætte miljøbelastningen. Se om effekten af støjskærme på: http://www.dtf.dk/index.php?cat_id=10&id=71&liste=0&skabelon=publikation&lang=dk

Borgere skal have en sikkerhed for at få sænket miljøbelastningen yderligere i form af hastighedssænkninger og trafikreduktioner.

Om miljøloven:

Miljølovens sigte er ifølge §1, at “medvirke til at bevare natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet”.

Med loven tilsigtes særligt ifølge §1 nr. 1) “at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrationsulemper og støjulemper”.

Loven omfatter principielt al form for aktivitetsudøvelse, der påfører andre miljøbelastninger. Det gælder uanset om virksomheden er erhvervsmæssig eller drives uden noget erhvervsmæssigt formål, om den er privat eller offentlig, om virksomheden er knyttet til fast ejendom eller udøves uafhængig af anlæg eller indretninger, og uanset om virksomheden kan betragtes som værende i drift eller ej. Alene forureningens art er afgørende. Støj, os og andre miljøbelastninger fra selv den mindste aktivitet er omfattet af reglerne i Miljøbeskyttelsesloven. Loven giver således borgerne en mulighed for at sikre sig bedre levevilkår med miljømyndighedernes hjælp.

I NOAH finder vi, at Miljølovens formål er forbilledligt. Derfor er vi meget kede af, at netop et så miljøbelastende område som trafikken på landets veje er fritaget fra at være underlagt Miljøloven. Trafikken på eksisterende offentlige veje hører under de statslige, amtslige eller kommunale myndigheder, der administrerer vej- og færdelslovgivningen. Her kan der planlægges og implementeres uden hensyntagen til selv meget belastende og sundhedsskadelige miljøgener for de berørte borgere. For eksempel kan vejmyndighederne og politiet topprioritere tidsbesparelse og størst mulig fremkommelighed for biltrafikken uden tanke for miljøbelastningen. A/S Storebæltsforbindelsen kan også udtænke alle mulige trafikforøgende initiativer uden at tænke på den merbelastning der påføres alle de borgere der derved får mere trafik på landets veje.

Domstolene har ingen hjemmel til at hjælpe borgerne

Borgernes magtesløshed illustreres tydeligt af en dom afsagt af Højesteret den 18. januar 1999. Dommen vedrørte en sag anlagt mod Viborg kommune af nogle borgere i Viborg, der var blevet belastet af kraftig trafikstøj ved en kommunal vejomlægning. Højesteret afviste, at de berørte borgere kunne tilkendes nogen form for erstatning endsige tiltag til afhjælpning af støjbelastningen. Sagen kørte i 6 år. Det er med dommen slået fast at landets borgere fremover fortsat kan udsættes for voldsom belastning fra vejtrafikken (gasser, partikler, støj og rystelser), uden at de kan stille noget op. Samtidig må det befrygtes, at dommen vil bevirke, at det nu bliver endnu vanskeligere at få gennemført miljøforbedringer på dette område.

At der er alvorlige negative miljømæssige konsekvenser forbundet med, at Miljøloven ikke omfatter vejtrafikken, er tidligere erkendt i Trafikministeriet. For år tilbage udtalte Ministeriets daværende departementschef, Ole Zacchi, følgende: “Hvis en virksomhed overtrådte miljøreglerne på samme måde som vejene, ville den forlængst være lukket”. (Kilde: Referat i Erhvervsbladet den 11. februar 1997 fra Trafikkonference den 10. februar 1997 i Ingeniørforeningen). Denne erkendelse af problemets omfang har imidlertid ikke givet anledning til forslag om ændring af Miljøloven.

I NOAH er vi af den opfattelse, at det ikke er et demokratisk land værdigt at man på den måde prisgiver beboerne langs de store veje. En nedsættelse af hastigheden til 80 km/t. ville således give beboerne langt mindre støj og luftforurening (se bilag 2 og 3).

Der er et presserende behov for, at Miljøloven kan komme til at fungere som et redskab for landets borgere i de situationer, hvor de enten allerede udsættes for store belastninger fra vejtrafikken eller vil blive det som følge af de pågældende vejmyndigheders planlægning.

Vi opfordrer derfor Miljøministeren til at arbejde for, at den eksisterende Miljølov også kommer til at omfatte vejtrafikken, således at der gælder samme miljøregler for stat, amter og kommuners aktiviteter i deres egenskab af vejejere/vejvirksomhed som for ejere af alle andre former for virksomhed, fra pølsevogne og grillbarer til store fabrikker.

Med venlig hilsen

Ivan Lund Pedersen

BILAG 1:

Sammenhængen mellem trafikmængde og støj:

Kilde: Vejtrafik og støj - en grundbog udgivet af Vejdirektoratet

BILAG 2:

Sammenhæng mellem hastigheder og støj:

Kilde: Vejdirektoratet. Bemærkninger: De angivne støjreduktioner kan lægges sammen, hvis det ønskes at vurdere effekten af at reducere hastigheden med mere end 10 km/t

BILAG 3:

Sammenhængen mellem hastigheder, energiforbrug og udslip:

Kilde:”Average hot emission factors for passenger cars and ligth duty trucks”