|
|
Skidt og kanel
i valgkampen Den fælles landbrugspolitik udgør godt og vel halvdelen af EUs budget. RV, KD, V og DF mener ikke, at der er nogen modsætning mellem miljøvenligt og lokalt landbrug på den ene side og øget handel og øget produktivitet på den anden. Hvilket muligvis havde holdt stik, hvis partierne samtidigt arbejdede ihærdigt for et landbrug uden kunstgødning og pesticider og udviklingen af produktionssystemer, der ikke baserer sig på tusindvis af kilometers transport, før en fødevare bliver solgt i et supermarked. NOAHs undersøgelse af partiernes miljøholdning giver 7 sure ansigter (smileys) til både DF og V på 20 spørgsmål. RV får to sure ansigter, KD, S og SF får hver 1 surt ansigt, og de to bevægelser får ingen ansigter med nedafhængende mundvige. K har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen, men i Europa-Parlamentet har K de sidste 5 år stort set stemt imod alt, der handler om miljø. I en anden undersøgelse registrerer NOAH regeringens tiltag på miljøområdet, og har p.t. beskrevet 24 positive, 19 neutrale og ikke mindre end 83 negative miljøtiltag. Mange af de positive skyldes implementering af EU-direktiver. Se http://www.noah.dk/aktualitet/barometer/barometer.html. "På klimaområdet har den danske regering ikke noget ønske om, at Danmark skal være foregangsland. Den ønsker tværtimod, at de vedtagne forpligtelser på området skal opfyldes ved at købe udenlandske forureningskvoter. Det sker på trods af, at danske energiforskere de sidste 30 år har lavet grundige undersøgelser, som dokumenterer, at energiforbruget kan reduceres til under halvdelen uden nedgang i levestandard" siger Henning Bo Madsen. NOAH opfordrer på den baggrund vælgerne til at stemme på et parti, der støtter stramninger på miljøområdet. Det kunne f.eks. være partier, der kræver større reduktioner af udledningen af drivhusgasser, end den danske regering lægger op til i sin klimapolitik, støtter en reduktion af vej- og lufttransport i EU og arbejder for en udfasning af atomkraft og pesticider i hele EU.
Flere oplysninger
om NOAH´s valgundersøgelse og dens resultater findes på
www.noah.dk/valg |