Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH


[Kort om Vandgruppen] [Debatindlæg m.v.] [Nyheder] [Skriv] [English]

    Pressemeddelelse fra NOAH-Vand
    vedr. lovforslag mod giftig bundmaling til både

    NOAH’s vandgruppe siger STOP for giftig bundmaling – EPO til både

NOAH’s vandgruppe deltager i dag i et møde i Miljøstyrelsen hvor et rådgivende udvalg der skal følge udviklingen af alternative bundmalinger skal nedsættes.
I henhold til bekendtgørelse nr. 761 af 25. september 1999 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling lægges op til et generelt forbud mod skibsmalinger, der ikke lever op til krav om blandt andet bionedbrydelighed, fra 1. januar 2003. Det nedsatte udvalg har til formål at vurdere denne tidsfrist i forhold til udviklingen af alternativer.

NOAH’s vandgruppe anbefaler et øjeblikkeligt stop for brug af giftig bundmaling til både der anvendes til rekreativ sejlads af bl.a. følgende grunde:
 

    Maling industrien har ikke formået at udvikle miljøvenlige malingtyper på trods af at de uhyggelige konsekvenser som     malingerne kan afstedkomme har været kendt i over 20 år. Gang på gang er utilstrækkeligt testede produkter sendt på markedet blot for senere at blive forbudt. Senest har malingindustrien og sejlunionen lanceret 2 ”nye” bud på mere miljøvenlige bundmalinger – Sea-nineTM 211, der i øvrigt er forbudt i Sverige samt Zinkpyrithion. Disse to biocidtypers miljøpåvirkning bliver vurderet på et meget spinkelt grundlag og ingen kan på baggrund af de udførte tests reelt vurdere om de er mindre skadelige end deres nu forbudte forgængere.

    Interessante alternativer som bl.a. en bådvaskemaskine fra firmaet KBK boatcleaners i Kolding forventes snarligt i produktion

    Hovedargumentet fra sejlunionen har været at manglende gift i bundmalingen vil medføre et farttab. NOAH’s vandgruppe mener ikke at fremdriftshastighed kan være en primær parameter når der er tale om rekreativ sejlads – især ikke når målet opnås på bekostning af havets beboere og i værste fald kan ramme organismer øverst i fødekæderne.


For yderligere information kontakt Thomas Flarup Sørensen, flarup@post12.tele.dk