Skulle vi ikke fjerne udledningen, Dan?

Europa-Kommissionen satser stort på fangst og lagring af CO₂ (CCS). Teknologien skal især benyttes i sektorer, hvor det er særligt vanskeligt at undgå udledninger. Men CCS er en dyr teknologi , der endnu ikke er bevist at kunne virke i stor skala, og Dan Jørgensen arbejder på at fremme CCS i energisektoren, hvor det ellers både er nemt og billigt helt at undgå CO₂ udledninger.  Det rejser spørgsmålet: Satser EU på CCS for klimaets skyld – eller for at tilgodese store fossile selskaber?

Industrien og energisektoren udleder enorme mængder CO₂ hver dag. Noget kan i princippet fanges fra skorstensrøg og sendes gennem rørledninger til permanent lagring i undergrunden. Men det kræver investeringer på op mod 540 milliarder euro, og Danmark er udset som centrum for et nyt europæisk CO₂‑rørnet, fordi vi har særligt gode lagringsmuligheder – trods lokal modstand.

CCS var tænkt som en dyr nødløsning

Ifølge Europa-Kommissionen skal målet om klimaneutralitet i 2050 først og fremmest nås ved at undgå, at der overhovedet udledes drivhusgasser. CCS var derfor oprindeligt tænkt som en dyr nødløsning til de få sektorer, hvor udledninger er teknisk svære at fjerne, som cementproduktion. 

Men EU’s strategi åbner nu for at bruge CCS i energisektoren, hvor CO₂ kan fanges fra fossile kraftværker og biomasse, selvom netop denne sektor kan gøres helt emissionsfri gennem energibesparelser og udbygning af vedvarende energi. Mange studier har vist, at vindmøller, solceller og solpaneler er blandt de billigste energiformer, og at et energisystem uden fossile brændstoffer, bioenergi og uran er både muligt og økonomisk attraktivt. 

Energibesparelser og udbygning af vedvarende energi uden bioenergi kan således helt fjerne dannelsen af CO₂ i energisektoren, mens CCS kun kan reducere den. CCS er en dyr løsning, bl.a. fordi det er en ny, ekstra udgift, der bliver lagt oven på en i forvejen forældet produktion af energi med fossile brændstoffer og bioenergi. 

Alligevel skal Dan Jørgensen presse på for at udbrede CCS i energisektoren – en sektor, hvor udledninger kan fjernes helt uden CCS. Dermed bevæger EU sig væk fra sin egen strategi og i retning af løsninger, der primært gavner de fossile selskaber.

Ressourcer spildes på ineffektive projekter

CCS forlænger brugen af fossile brændstoffer og bioenergi, fordi teknologien kræver store investeringer i nye anlæg og infrastruktur til fangst og lagring af CO₂, som EU kun behøver at opfange, transportere, opbevare eller bruge, hvis man stadig forbrænder dem. Og så er det yderst tvivlsomt om CCS overhovedet kan virke.

Det Internationale Energiagenturs database over CCS-projekter viser helt nøgternt, at der ikke har været nogen succes for CCS. Efter årtiers forskning og udvikling, milliarder af penge - både private og offentlige - så er der kun 50 projekter i drift, der tilsammen fanger 50 MtCO2 pr. år. Og 2/3 af den indfangne CO2 bliver oven i købet brugt til at drive endnu flere drivhusgasser ud af jorden, så de gør kun klimasituationen værre. Kun 11 anlæg er dedikeret til permanent lagring af de 10 MtCO2, de indfanger. Det svarer til emissionerne i Letland eller Togo eller cirka 0,02 procent af de globale emissioner. 

Er det igen fossilindustrien der bestemmer?

Ifølge Corporate Europe Observatory, der holder øje med lobbyisme i EU, er de store fossile selskaber stærkt engagerede i at forme EU’s CCS-politik. Organisationen har dokumenteret, hvordan Europa-Kommissionens ICM-forum, hvor CCS-politikken udvikles, domineres og styres af lobbyister fra fossilindustrien. Da anbefalinger fra ICM ofte bliver til officiel politik, betyder det, at lobbyisterne har en kæmpe indflydelse på, hvad EU vælger at gøre.  Det er svært at se CCS‑satsningen, som andet end et resultat af massiv lobbyisme. Og med udsigt til op mod 140 milliarder euro i offentlig støtte er CCS en potentiel guldgrube for de samme selskaber, der har skabt klimakrisen.

Hvad bør Dan Jørgensen og EU gøre?

EU’s klimapolitik skal ikke styres af de fossile selskabers interesser. Der er behov for reel handling i stedet for grønvaskede forsinkelsestaktikker, som CCS, der fastholder os i falske løsninger. Men det sker ikke, når lobbyisterne har den magt, de har nu. Det er derfor afgørende at vi får ryddet op i vores demokrati og vi bør starte med at sparke fossile lobbyister ud af EU.

Først da kan vi får dekarboniseret vores energisystem, i overensstemmelse med klimavidenskaben, og sætte gang i en en retfærdig omstilling, der sætter mennesker og miljø over virksomheders profit. 

Det kan Dan Jørgensen og resten af EU’s top jo passende finansiere via nogle af de sparede milliarder af støttekroner, der lige nu pøses væk på at forlænge afbrændingen af kul, olie, gas og bioenergi. 

Og med de ord ønsker DannyWatch et godt nytår til Dan Jørgensen - og til alle andre.