• Hæfte
  • 10 sider

Vil nye GMO’er mindske brug af pesticider?

14. maj 2022 · Kl. 15:06 Materiale
  • Pris: 0 kr. + porto

Vil nye GMO’er mindske brug af pesticider?... NEJ!

Første generation GMO’er har øget forbruget af pesticider i landbruget, og de nye GMO-afgrøder der er under udvikling er ligeledes pesticidafhængige - så på baggrund af de foreliggende oplysninger vil nye GMO-afgrøder ikke reducere pesticidforbruget. Nogle er endda designet til at øge det.

Hvorfor er dette spørgsmål overhovedet aktuelt?

For at forbedre landbrugets bæredygtighed og vende nedgangen i miljøets tilstand er der i EU’s Farm to Fork strategi sat et officielt mål på 50 % reduktion af pesticidforbruget inden 2030. Pesticider er medvirkende årsag til at landbruget ikke er bæredygtigt da miljøet skades. Europakommissionens sundhedsafdeling DG Sante hævder nu, at nye GMO-afgrøder kan bidrage til at løse problemet, og Kommissionen har iværksat en revision af GMO-forordningerne for at fremskynde udrulningen af den nye generation af GMO-afgrøder.

Læs denne briefing om hvordan situationen er indenfor GMO-feltet i dag. Hvordan er vi kommet så langt og hvor er vi på vej hen, hvis vi ikke siger klart og tydeligt NEJ TAK til deregulering af de nye GMO-metoder til anvendelse i jordbruget.

Det er et spørgsmål om hvorvidt stærke biotekvirksomheder skal have lov til at lobbyer for at EU ændrer Udsætningsdirektivet (2001/18/EC), således at de nye GMO-metoder højst sandsynligt bliver kaldt ikke-gmo-metoder.