EU-Mercosur aftalen Parlamentets u-vending er en sejr for småbønder i både EU og Sydamerika

Den 21. januar sendte Europa-Parlamentet den længe forhandlede handelsaftale mellem EU og Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay til revision i EU-Domstolen. 

Hos den globale bevægelse af småbønder og det allierede civilsamfund fejres det som en sejr, og vi må bruge den vundne tid til at få flere MEP’er over på småbøndernes side. 

Små og mellemstore madproducenter på tværs af de to regioner står sammen i kritik af og modstand mod aftalen, som fortsat efter seneste genforhandling kan betragtes som en traditionel frihandelsaftale, der handler om at åbne markeder ved at lette told og tariffer på varegrupper. 

Skæv aftale til fordel for EU

Denne type aftale styrker den eksisterende handel mellem parterne og vil fastholde Mercosur-landene i rollen som råvareleverandør – og har altså ikke et udviklingspotentiale for de sydamerikanske lande.

I dag er over 80 procent af eksporten fra de fire Mercosur-lande til EU råvarer som olie og afledte produkter som soja, kød, kaffe, te, kakao, krydderier og mineraler, mens mere end 80 procent af EU’s eksport til Mercosur-landene er specialiserede industriprodukter. 

Bolden ligger på vores banehalvdel i Europa – bønder og civilsamfund må stå sammen for at stoppe aftalen.

Aftalen styrker det eksportorienterede landbrug i Mercosur-landene, der i høj grad baserer sig på overudnyttelse af naturen i de sydamerikanske lande og medfører alvorlige problemer som afskovning, fordrivelse af landbefolkninger og oprindelige folk og udbredt brug af pesticider, kunstgødning og GMO, der medfører forurening og sundhedsproblemer. 

EU’s landbrugsstøtte har alle dage givet ulige konkurrence på det globale marked, og med færre handelshindringer som en del af frihandelsaftalen fordybes denne ulighed. 

Som eksempel udgør Uruguays eksport af mejeriprodukter til Brasilien i dag en vigtig del af landets økonomi, og med frihandelsaftalen vil mælkebønder i Uruguay konkurrere om markedet med mælkeproducenter subsidieret af EU’s landbrugsstøtte. 

Derudover indeholder aftalen en række unilaterale beskyttelsesforanstaltninger for EU-landene, som blev forhandlet netop for at beskytte små og mellemstore producenter i Europa – hvilket kan synes positivt, men som ikke desto mindre er et privilegium, deres kontrapart i Mercosur-landene ikke vil få. Og dermed står syd-landene som tabere.   

Sojaindustriens rædsler

“Jeg vågnede klokken seks om morgenen, hvor hundredvis af politifolk kom og angreb os. Fordrivelserne var meget voldelige. Politiet eskalerede situationen, og de brugte tåregas. De havde skarpskytter, helikopter og peberspray. Det var en trist dag. Vi havde husdyr, bananer og meget andet. Vi mistede vores hjem. Vi mistede vores liv, som er vores jord. Vi mistede vores værdighed.” 

Vidnesbyrdet er fra Blanca fra landsbyen Cristo Rey i Paraguay, som NOAH har mødt. Blanca og resten af landsbyens beboere blev fordrevet af væbnede styrker i juli 2022, for at området kunne anvendes til at dyrke soja. I et land som Paraguay er alle statslige institutioner under stærk indflydelse af landbrugsindustrien og uendeligt hårde metoder tages i brug i industriens interesser. 

EU-Mercosur aftalen vil koncentrere magt og styrke de store – de store landbrugsvirksomheder fra eksempelvis sojaindustrien – og være en yderligere barriere for bønder, der dyrker mere naturnært, diverst og til lokale markeder.

Selvom aftalen vil gå hårdest ud over småbønder og oprindelige folk i Mercosur-landene, vil aftalen også i Europa styrke de store eksportorienterede virksomheder indenfor blandt andet medicinalindustri, pesticider og kunstgødning. Alt imens mindre producenter i Europa vil stå mere udsat over for konkurrencen fra landbrugsindustri i lande, der underbyder i pris, og hvor mennesker, natur og klima betaler prisen. 

Da aftalen sendes til EU-domstolen, slår den globale bondebevægelse fra La Via Campesina fast: “Dette var ikke tilfældigt – det var en organiseret kamp. Resultatet af modstanden fra bønderne, der gik på gaden på begge kontinenter. Det er beviset på, at folkelig organisering er i stand til at bremse projekter, der truer vores madsuverænitet og vores territorier.” og fortsætter: “Vi har vundet værdifuld tid til at styrke vores kamp”.

I de fire Mercosur-lande er der på politisk niveau konsensus for aftalen, også efter eventuelle regeringsskift. Så bolden ligger på vores banehalvdel i Europa – bønder og civilsamfund må stå sammen for at stoppe aftalen. 

Debatindlægget er først bragt hos Globalnyt: https://globalnyt.dk/miljoeorganisation-om-mercosur-aftalen-parlamentet…