Palle til urankonference

Energi International konference om europæisk energipolitik

Energy Transition in Europe: Options for Constitutional Reform

  • 2. maj 2018

København, Aarhus, Hurup, Göteborg, Kristinehamn
og Salzburg, d. 2. maj 2018

Fredag d. 8. juni 2018, kl. 13.00-18.00, i Fællessalen på Christiansborg

Hensigten med konferencen er bl.a. at levere dokumentation til en dansk europapolitisk platform på energiområdet. En sådan platform kunne tage sigte på en europæisk energiforsyning baseret på vedvarende energi og understøtte alle politiske mekanismer på det europæiske, herunder det europæiske forfatningsmæssige niveau, der udvikler, fremmer og udbreder vedvarende energiteknologier.

EU-kommissionen har varslet, at muligheden for reform af EURATOM og i hvert fald er diskussion af EURATOM-traktatens fremtid nu officielt på dagsordenen i juni i år. Fem EU-medlemslande har tilkendegivet, at de mener, at EURATOM-traktaten bør ajourføres og at de støtter tanken om en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, der bør indkaldes snarest muligt. Reform af EURATOM er endvidere skrevet ind i det nye tyske regeringsgrundlag, hvad der betyder, at man må forvente, at Tyskland beder om, at der nedsættes et forfatningskonvent.

Under konferencens første del har vi inviteret prominente politikere til at tale om deres syn på EU-forfatningsmæssig reform på energiområdet. Herefter vil ledende eksperter holde foredrag om og diskutere de vigtigste aspekter af EURATOM-traktatens fremtid.

Eftersom EURATOM er energirelateret, giver det politisk, strategisk og taktisk mening at inkludere alle energirelaterede forfatningsforslag i forfatningsreformprocessen: Dels kan man argumentere for, at EU har brug for en ny overordnet vision på energiområdet, som kun en traktat for vedvarende energi kan leve op til, dels er der behov for et stabilt, langsigtet rammeværk for implementeringen af vedvarende energi, og dels er der i en forhandlingssituation brug for valgmuligheder.

I konferencens anden del fokuseres der på nogle af disse muligheder og flg. spørgsmål bliver diskuteret: Hvor stort er behovet for en ny forfatning for EU, der relaterer sig til vedvarende energi, og er den mulig?

Konferenceprogram og gratis tilmelding til konferencen:

https://www.noah.dk/kalender/energy-transition-europe-options-constitutional-reform

Konferencen foregår på engelsk. Der kan ske ændringer af programmet.

Arrangører:

NOAH – Friends of the Earth Denmark, Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Sveriges Energiföreningars Riksorganisation, Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning og Plattform gegen Atomgefahren Salzburg.

Konferencen støttes af Miljø- og Energifonden og OOA-Fonden.

logoer

 

Støt NOAHs arbejde

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel. Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.600). Tusind tak!