Jorden i en energisparepære

Regeringens Energiudspil Kortsigtede tiltag i grøn indpakning

Regeringen har valgt at fremlægge et energiudspil, mens de først senere på året vil fremlægge et klimaudspil. I NOAH ser vi energi og klima som to sider af samme sag, der helt naturligt må behandles samtidig. Hele omstillingen af energisystemet handler jo netop om at standse klimaforandringerne. Og de kan kun standses med en gennemgribende omstilling af energiforbruget til ægte vedvarende energikilder, mens energiforbruget samtidig minimeres og effektiviseres. Desværre favoriseres kortsigtede politiske tiltag frem for en reel systemisk omstilling af samfundet og energiforbruget – måske fordi de kortsigtede tiltag forventes at være mest populære i befolkningen.

  • 30. maj 2018

Regeringen har afsat en pulje på 4,2 mia. kr. (for perioden 2020 - 2024), til udbygning af den vedvarende energi, og ”ønsker, at støtten så vidt muligt skal forenkles”, ud fra en ide om at den vedvarende energi på sigt skal stå på egne ben, uden støtte, og drives af markedet. De forskellige teknologier skal således konkurrere på prisen – uden skelen til hvilke teknologier, der bedst og mest miljøvenligt kan levere fremtidens vedvarende energi.

I udspillet fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sidestilles brug af bioenergi (der er baseret på afbrænding af træpiller, træflis, brænde, halm, biogas og biobrændstoffer) som en vedvarende energikilde på linje med sol og vind, selv om der er bred forståelse for, at eksempelvis biomasse i kraft-varmeproduktionen er et kortsigtet valg. Samtidig fjerner regeringen støtten til energibesparelser og nedsætter afgifterne på elektricitet. Derved negligeres de klimaproblemer, der er knyttet til brug af bioenergi i stor skala, og en omstilling mod et CO2-neutralt samfund udsættes på ubestemt tid. 

Bioenergi er uberettiget begunstiget

Udspillet fokuserer på teknologineutralitet mellem sol og vind, der skal konkurrere i udbud i perioden 2020 - 2024. Biomasse- og biogasbaseret kraftvarme, kan dog også få del i den samme pulje, forudsat at de kan levere strøm til samme pris som sol og vind. Men storskala anvendelse af bioenergi kan ikke betragtes som vedvarende energikilde (se faktaboks), og vi mener derfor, at det er forkert, at udspillet sidestiller bioenergi med sol og vind. De penge, der er til rådighed for investering i vedvarende energi, bør målrettes fremtidens teknologier. Og afgiftsfritagelser bør målrettes teknologier, hvor CO2-besparelserne er kendte og sikre.

Bioenergi har allerede igennem mange år været begunstiget med tilskudsordninger og afgiftslettelser, der blandt andet har betydet, at kraftvarmeværkerne i et helt uhørt omfang har omlagt til biomasse. Dette har blandt andet formodentlig resulteret i, at den danske statskasse i 2015-2016 gik glip af afgifter for 12 mia. kr, der kunne have været anvendt til udvikling af ægte grønne teknologier[i].  Regeringens energiudspil giver bioenergien en fortsat fordel, som der slet ikke er belæg for, hvis målet er at nedbringe klimabelastningen. Hvis udspillet vedtages, risikerer vi fortsatte fejlinvesteringer i bioenergi.

FAKTABOKS

Bioenergi i stor skala er ikke en vedvarende energikilde

Forklaringen skal findes i definitionen på vedvarende energi. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) skal en vedvarende energikilde kunne fornyes hurtigere end den bliver brugt. Bioenergi i stor industriel skala opfylder ikke denne definition, fordi den fører til stadig mere industrielt landbrug og industriel skovhugst til produktion af biomasse til energi. Stadig mere jord inddrages således til intensivt drevne monokulturer af enten landbrugsafgrøder eller plantager, der nedbryder og forurener jord og vand, ødelægger naturlige økosystemer og biodiversitet og fører til udledning af klimagasser.

NOAH har gennem mange år kritiseret politikker og aktiviteter, der muliggør omstilling til bioenergi både i transport- og energisektoren. Vores kritik er begrundet i produktionens manglende hensyntagen til miljø og klima. Bioenergi udgør i dag 61 % af Danmarks samlede forbrug af såkaldt vedvarende energi. Og det nye udspil muliggør, at bioenergi i fremtiden også vil indtage førstepladsen i Danmarks vedvarende energiregnskab.

Men at sidestille biomasse med vedvarende energi og fritage det fra CO2 afgifter kan gøre mere skade end gavn for klimaet, og Danmarks store forbrug af biomasse pynter kun på papiret. Den CO2, der udledes når kraftvarmeværkerne brænder importeret biomasse af i Danmark, tæller nemlig ikke med i det danske CO2-regnskab. Udledningen tælles derimod med i det land, hvor træet har vokset. Det globale fodaftryk sænkes altså ikke, men problemet skubbes til det træproducerende land.    

EKSEMPEL

Estland og Letland bærer byrden for vores overforbrug

I de to baltiske lande, der leverer langt størstedelen af de træpiller som brændes af i Danmark, er den årlige binding af kulstof i skovene desuden faldet gennem de sidste 25 år – i Letland et dramatisk fald med ca. 14 mio. ton CO2 i 1990 til ca. 2 mio. ton CO2 i 2015 årligt. I Estland voksede lagrene med ca. 3 mio. ton CO2 i 1990 til ca. 4 mio. ton CO2 i 2007 årligt, mens de siden er faldet til et lavere niveau end i 1990 (ca. 2 mio. ton CO2 i 2015). Ifølge EU Kommissionen kan det forventes, at både Estlands og Letlands skove i 2030 ikke længere vil optage mere CO2 end de udleder, men tværtimod vil komme til netto at bidrage til emissionerne. Dette kan bl.a. tilskrives produktion og eksport af træpiller samt landenes eget voksende forbrug af biomasse til energi. [ii][iii]

Kan grøn omstilling og billigere energi gå hånd i hånd?

Regeringens udspil fokuserer ikke tilstrækkeligt på det helt overordnede behov for at spare på energien. Regeringen ønsker at sænke elvarmeafgiften, og dermed skabe et incitament for forbrugeren til at skifte oliefyr ud med en varmepumpe, som er bedre for klimaet. Dette vil eventuelt også hjælpe til med at få biomassen ud af husstandenes varmeforsyning.

Intentionen er i princippet god, især hvis strømmen leveres fra reelt vedvarende energikilder som sol og vind. Det er dog en myte, at el i dag er grøn energi. Over halvdelen af elproduktionen kommer stadig fra brug af fossile brændsler samt biomasse. Dertil kommer importeret el fra affaldsproducerende atomkraftværker. For eksempel dækkede vindenergi i 2016 kun 37,5 %[iv] af Danmarks forbrug af el. Alligevel kan det måske være en god ide at understøtte brugen af varmepumper, så de kan komme til at spille den rolle, de er tiltænkt i fremtiden.

Men den potentielle positive effekt af at fossilt brændstof og biomasse erstattes af el i husstandenes varmeforsyning sættes over styr, når regeringen samtidig vælger at sænke den generelle elafgift af hensyn til forbrugernes pengepung – på trods af at der overalt i samfundet sker et stort og unødvendigt spild af elektricitet.

Endvidere vil regeringen satse på information frem for offentlig støtte til energibesparelser. Regeringen begrunder dette i, at der allerede findes økonomisk tilskyndelse til energibesparelser, en tilskyndelse som regeringen mener vil være primus motor i den grønne omstilling. Men spænder regeringen ikke ben for den selv samme grønne omstilling, og fjernes den føromtalte økonomiske tilskyndelse ikke, når den generelle elafgift sænkes? Et kontraproduktivt udspil, som ikke kan forstås som andet end en opskrift på ligegyldighed over for energispild.

Energispareordningen[v] skal erstattes “med en markedsbaseret tilskudspulje, der er målrettet besparelser i procesenergi i både industri- og serviceerhverv, hvor der kan opnås størst effekt for pengene”. NOAH mener, at regeringen udnytter de problemer, der i nogle tilfælde har præget Energispareordningen, til helt at afskaffe ordningen. I stedet burde man finde nogle løsninger på de enkeltstående problemer.

Vi hilser naturligvis regeringens intention om øget information for at skabe incitament til energibesparelser velkommen, men information kan ikke erstatte offentlig støtte til energibesparelser, og der er derfor behov for en ændret version af Energispareordningen. 

Støtteordninger skal understøtte decentral omstilling og energibesparelser

Med store nedsættelser af afgifterne på el for husholdninger og virksomheder, får regeringen bremset forbrugernes incitament til at investere i effektiv udnyttelse af el. Resultatet risikerer at blive øget efterspørgsel på el og deraf følgende mere afbrænding af brændsel i kraftværkerne (primært kul og biomasse). Samtidig fjerner man forbrugernes motivation til at investere i egen produktion af el med solceller og lagring i batterier eller lokale forbrugerejede vindmøller. Derved fastlåses en udvikling med en centraliseret produktion i fremtidige store havvind- og solcelleparker ejet af store selskaber og investorer. Men på den måde udskydes omstillingen, da planlægning og etablering af havmølleparker og andre store anlæg tager adskillige år. En sådan centralisering kan måske være i en liberal regerings interesse, men er den også i samfundets interesse?

Vi har brug for en energipolitik der fremmer:

  • en hurtig omstilling til reelt vedvarende energikilder som sol og vind
  • en fremtrædende rolle til energibesparelser og energieffektiviseringer

Vigtigheden i at der sættes ind med energieffektiviseringer, samtidig med at der sættes ind på en omstilling til vedvarende energi, kan ikke understreges nok. Produktionen af vindmøller og solceller bruger også af klodens knappe ressourcer, som Danmark i forvejen har et uforholdsmæssigt stort træk på. Det er dermed ikke nok at omstille til vedvarende energi, hvis forbruget fortsat øges.

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at et øget forbrug igen er blevet en realitet efter mange års fald i energiforbruget, og Energistyrelsens energifremskrivninger peger på fortsat vækst i energiforbruget, hvis der ikke sættes ind med nye tiltag. Og her mener vi ikke, at en generel nedsætning af elafgiften kan regnes for et nyt tiltag!

Systemisk omstilling
Regeringen sætter i sit forslag til en energistrategi 2018 lid til, at markedets frie kræfter vil skabe gunstige forhold for klimaet, miljøet og social bæredygtighed. Der kan ikke herske tvivl om, at markedets kræfter har bidraget til klodens nuværende klimakrise. Skal vi tro på, at markedet også skal løse krisen? Det mener vi ikke.

Vi mener, at der er behov for politisk styring og beslutningskraft mht:

  • den hastighed, hvormed der skal omstilles til vedvarende energikilder
  • og valg af de teknologier, der skal levere den vedvarende energi.

Hvis Danmark skal bidrage til, at vi kan undgå katastrofale klimaforandringer, skal Danmark gå foran med en gennemgribende systemisk omstilling af samfundet, og dette skal prioriteres over kortsigtede økonomiske gevinster.

Danmark bør gå forrest og være med til at forme globale energistrategier, der bygger på en globalt retfærdig fordeling af ressourcerne og ansvaret for at modgå klimaforandringerne. Vi kan ikke afværge en klimakrise, hvis ikke det globale samfund står samlet om en fælles, systemisk og retfærdig omstilling. Her bør Danmark som et af verdens rigeste lande gå foran i et opgør med væksten. Vi har brug for en energipolitik der understøtter mindre forbrug, ikke merforbrug.

 

Støt NOAHs arbejde

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel. Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.600). Tusind tak!