Bæredygtig mad i praksis
- Ikke mere snak og venten på politikerne - Kom til "gør det sammen"-seminar om madsuverænitet i praksis
OBS - Der er nu fuldt booket til eventet. Men du er velkommen til at skrive dig på ventelisten via formularen nedenfor.
Interesserer du dig for bæredygtighed, klima, og lokalproduceret, sund mad? Og vil du vide mere om, hvad man kan helt lavpraktisk kan gøre for, at vores madforbrug bliver mere bæredygtigt og lokalt? Så er denne dag nok lige noget for dig.
Er du træt af, at politikerne ikke gør noget ved klima- og miljøproblemerne? På dette seminar tager vi sagen i egen hånd, for at vise og inspirere til, hvordan man praktisk kan gøre noget for, at vi kan få et helt andet madsystem. Et madsystem, der sørger for sund, bæredygtig mad, der produceres lokalt og reducerer vores globale aftryk. Med andre ord “madsuverænitet”, der handler om befolkningers ret til at tage magten over maden tilbage i respekt for miljøet og lokale traditioner og vores alle sammens sundhed, og for at skabe liv på landet.
Mød mennesker, der allerede gør noget konkret i forhold til at udbrede madsuverænitet i praksis og andre mennesker, der har ønsker om at udbrede madsuverænitet landet over. Der er mange muligheder for at gøre noget aktivt – også selvom man bor i byen eller har begrænset tid.
Sammen kan vi overkomme handlingslammelsen - sammen kan vi gøre en forskel med det samme!
Indhold
Vi har inviteret en række dygtige, spændende mennesker, der brænder for regenerativt, lokalt jordbrug og arbejder for at demokratisere madressourcerne, så lokalbefolkningen får ret og ejerskab over dem igen. Derudover inviterer vi små, miljøbevidste producenter og forbrugere, der er interesseret i tage ansvar og trække vores madproduktion i en mere bæredygtig retning.
På dagen vil du kort blive introduceret til det nuværende fødevare- og landbrugssystem globalt, på EU niveau og i Danmark og for hvad vi mener, at der skal til for at ændre rammerne for hvordan vi tænker på mad. Vi vil gerne inspirere til hvad man selv kan gøre, nu hvor politiske initiativer på området lader vente på sig. Hvordan kan man selv gøre noget aktivt i sit eget lokalmiljø for at støtte de lokale produktion og distribution?
Program
8.45-9.30 – Morgenboller, frugt, the og kaffe.
Del 1 - Hvorfor har vi ikke madsuverænitet i dag og hvilke politiske reformer er nødvendige?
9.30-9.40 - Velkomst på vegne af Forum for Madsuverænitet
9.40-10.00 - Madsuverænitet er internationalt og solidarisk
10.00-10.20 – Fra politikker, der fremmer koncentration af ejerskab til politik for mennesker og naturen
10.25-10.45 – Fra kvotesystem og trawlfiskeri til små fiskere, der passer på fiskebestandene og havbunden
10.45 – 11.05 - Udstykning af jord – demokratisk forvaltning af jorden: Vi har prøvet det før – vi kan gøre det igen
Del 2 - Hvad kan vi gøre, så længe rammerne er, som de er? Hvordan kan vi selv skabe madsuverænitet i praksis?
11.20-12.30 – Oplæg og debat om produktion - Hvordan kan man opstarte en gård i samarbejde med andre og hvordan kan man dyrke jorden regenerativt, selvom man ikke har en landbrugsuddannelse?
12.30-13.15 – Frokost forberedt af Det Gode Selskab med grønt fra Mosegården
13.15-14.30 – Oplæg og paneldebat omkring afsætning og distribution med producenter og distributører fra regenerative jordbrug om, hvordan de får distribueret lokale, bæredygtige varer til bybefolkningen.
14.45-15.15 – Lokalaktivisme: Oplæg og dialog med Landsforeningen mod svinefabrikker - om de gener lokalsamfund og lokalmiljø oplever samt hvordan flere kan støtte op om den lokale kamp
15.15-15.30 – Alle kan samle frø
Del 3 - Kom selv på banen: Talkshops omkring dagens emner
16.00-17.15 – Talkshops
Talkshop #1 - Hvordan starter man sit eget madfællesskab? Hvordan kan man påvirke eksisterende fælleskaber til at blive mere bæredygtige?
Talkshop #2 - Opstart/understøttelse af distribution af lokale råvarer til dit lokalområde. Hvor skal man støtte og hvordan?
Talkshop #3 – Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder bidrage til madsuverænitet?
17.15-17.30 - Præsentation af talkshopdiskussioner i plenum
17.30-18.00 - Fri samtale indtil aftensmad
18.00 – 19.00 – Aftensmad lavet af Det Gode Selskab. Vegansk mad med grønt fra regenerative jordbrug og fisk fra foreningen for kystnært fiskeri lavet af Det Gode Selskab
19.00-20.30 – Lidt musik og støttebar for foreningen Regenerativt Netværk og foreningen mod svinefabrikker
Tak for denne gang!
Detaljeret program - se nedenfor
Praktisk info
Bæredygtig mad i praksis - ikke mere snak og venten på politikerne er en heldagsbegivenhed, hvor der undervejs vil blive serveret både morgenmad, frokost og aftensmad, leveret af lokale producenter.
Vi overholder selvfølgelig alle gældende retningslinjer ift. Corona og der er derfor også en pladsbegrænsning. Vi planlægger god plads mellem siddepladserne
Det tager lidt tid at gå til Makvärket fra Knabstrup station, der er cirka 2,5 kilometer væk. Så afsæt nok tid eller tag din cykel med i toget.
Om Forum for Madsuverænitet
Forum for Madsuverænitet (FMS) står bag arrangementet og er et netværk bestående af civilsamfundsorganisationerne Global Aktion, NOAH - Friends of the Earth Denmark, Frie Bønder - Levende Land, Mellemamerika Komiteen, Levende Hav, Pugad, Foreningen for skånsomt kystfiskeri og Permakulturforeningen. Netværket arbejder for udbredelse af madsuverænitet.
I Forum for Madsuverænitet mener vi, at alle mennesker har en grundlæggende ret til sund mad, der er produceret via bæredygtige metoder. Det er dog langt virkeligheden i dag. Tværtimod er mad blevet gjort til en vare (herfra fødevarer) som vi kan købe, hvis vi har penge til det. Går vi ned i vores lokale supermarked køber vi typisk produkter, der har været undervejs i dage, uger, måneder og er produceret steder, vi aldrig har været og af folk, vi aldrig kommer til at møde. Dette er en del af det industrialiserede fødevaresystem, der fremmedgør producent og forbruger, fastholder den stigende ulighed i verden og medfører en uligevægt i forhold til hvem, der har adgang til sund og nærende mad. Det må kunne gøres på en bedre måde!
Detaljeret program
8.45-9.30 – Morgenboller, frugt, the, kaffe og æblemost forberedt af Det Gode Selskab. Mel fra andelsgården Brinkholm og most fra Farendløse Mosteri.
Del 1 - Hvorfor har vi ikke madsuverænitet i dag og hvilke politiske reformer er nødvendige?
9.30-9.40 - Velkomst
Værten Natalia Lehrmann fra miljøbevægelsen NOAH byder velkommen på vegne af Forum for Madsuverænitet.
9.40-10.00 - Madsuverænitet er internationalt og solidarisk
Ingvild Haukeland fra Global Aktions klimagruppe vil fortælle om deres partnere, bondebevægelsen La Via Campesina, i det syd- og østlige Afrika, der arbejder for at tage magten over såsæd tilbage fra store transnationale virksomheder og kollektivt arbejder med madsuverænitet i praksis.
10.00-10.20 – Fra politikker, der fremmer koncentration af ejerskab til politik for mennesker og naturen
Natalia Lehrmann fra NOAH peger på, hvorfor EU’s politikker udbreder det industrielle landbrug og skaber koncentration af ejerskab over land globalt – inklusive i Danmark – og hvilke ændringer der kan laves for at fremme madsuverænitet.
10.20-10.25 – Kort pause
10.25-10.45 – Fra kvotesystem og trawlfiskeri til små fiskere, der passer på fiskebestandene og havbunden
Hanne Lyng Winter fra foreningen for Skånsomt Kystfiskeri fortæller, hvordan kvotesystemet har udbredt det skadelige trawlfiskeri og ødelagt vilkårene for de små fiskere i Danmark og hvilke reformer, der skal til for at få det kystnære, småskalafiskeri tilbage i Danmark.
10.45 – 11.05 - Udstykning af jord – demokratisk forvaltning af jorden: Vi har prøvet det før – vi kan gøre det igen
Ole Færgeman fra Frie Bønder – Levende Land forklarer, hvordan vi i Danmark er gået fra at have ca. 200.000, for det meste små landbrug i hele første halvdel af det 20. århundrede til ca. cirka 35.000 landbrug nu, hvoraf nogle få er meget store, og hvordan dansk landbrugspolitik er med til at fremme denne udvikling. Han præsenterer Forum for Madsuverænitets forslag til en statslig jordbrugsfond, der kan understøtte udbredelsen af de små jordbrug og give bedre mulighed for at unge kan starte deres egne, bæredygtige jordbrug.
11.05 -11.20 – Pause – the, kaffe og forfriskninger af æblemost og cider fra Farendløse Mosteri.
Del 2 - Hvad kan vi gøre, så længe rammerne er, som de er? Hvordan kan vi selv skabe madsuverænitet i praksis?
11.20-12.30 – Oplæg og dialog om produktion
Nanna Clifforth fra Mosegården fortæller om sine egne erfaringer med opstart af et producentfællesskab, hvordan man selv kan starte et jordbrug med andre og hvordan man kan dyrke jorden regenerativt, selvom man måske ikke har en landbrugsuddannelse. Derudover vil hun komme ind på, hvordan man som medborger kan støtte op omkring udbredelsen af lokal, bæredygtig madproduktion.
12.30-13.15 – Frokost forberedt af Det Gode Selskab med grønt fra Mosegården, æblemost- og cider fra Farendløse Mosteri og brød bagt med mel af gamle sorter fra andelsgården Brinkholm.
13.15-14.30 – Oplæg og paneldebat omkring afsætning og distribution med producenter og distributører fra regenerative jordbrug om, hvordan de får distribueret lokale, bæredygtige varer til bybefolkningen.
Panel - Martine Seedorff fra Københavns fra Fødevarefællesskab, Solveig Felbo fra Råhandel, Emilie Hansted Berningfra Fællesskabt og Adam fra Frisk fra Gården.
Hvordan organiserer distributørerne sig og hvordan kan man som medborger bidrage til omstilling også selvom man har en travl hverdag? Hvad er restauranternes rolle i omstillingen? Lige nu er det ressourcestærke mennesker, der driver udviklingen, men hvordan kan alle få råd og tid til sund, bæredygtig mad på sigt? Er online køb vejen frem? Flere og flere benytter sig af tjenester som Nemlig.com, der også er begyndt at samarbejde med lokale gårde, men er fortjenesten for producenterne stor nok, når der er mellemhandlere?
14.30-14.45 – Pause – the, kaffe og æblemost og -cider fra Farendløse Mosteri
14.45-15.15 – Lokalaktivisme: Oplæg og dialog med Landsforeningen mod svinefabrikker - om de gener lokalsamfund og lokalmiljø oplever samt hvordan flere kan støtte op om den lokale kamp
Helene Meden Hansen, forkvinde for Landsforeningen mod svinefabrikker vil fortælle om, hvordan man kæmper for lokalbefolkningens rettigheder og overholdelse af miljøbeskyttelseslovgivningen og hvordan flere kan støtte op om kampen og netværket.
15.15-15.30 – Alle kan samle frø
Hør Simon von Siebenthal fortælle om, hvordan du kan passe på og udbrede de gamle sorter. Fordi landbruget er industrialiseret har få, industrielle aktører overtaget markedet for frø og mange gamle sorter er gået tabt. Det er problematisk, da mange af sorterne kan være mere tilpasningsdygtige og næringsrige end de gamle sorter. Frøsamlerne samler de gamle sorter.
15.30-16.00 – Pause – snacks, the, kaffe og forfriskninger
Del 3 - Kom selv på banen: Talkshops
Dagens deltagere diskuterer, hvordan vi aktivt kan gøre noget for at udbrede madsuverænitet. Vi har lavet forslag til nogle forskellige talkshops og I kan frit vælge, hvilken I vil deltage i. På de forskellige talkshops finder I også nogle af de oplægsholdere, der har været på i løbet af dagen. Måske har nogen fundet sammen med nogle andre deltagere i løbet af dagen og vil diskutere et helt fjerde emne i endnu en talkshop? Det er I også velkomne til.
16.00-17.15 - Talkshops
Talkshop #1, Hvordan starter man sit eget madfællesskab? Hvordan kan man påvirke eksisterende fælleskaber til at blive mere bæredygtige? Tovholder: Oliver Anton Lunow Nielsen fra Ungdombureauet.
Talkshop #2, Opstart/understøttelse af distribution af lokale råvarer til dit lokalområde. Hvor skal man støtte og hvordan? Tovholder: Martine Seedorff fra Københavns Fødevarefællesskab.
Talkshop #3 - Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder bidrage til madsuverænitet? Tovholder: Anders Hermann Jensen, Råhandel.
17.15-17.30 - Præsentation af talkshopdiskussioner i plenum
17.30-18.00 - Fri samtale indtil aftensmad
18.00 – 19.00 – Aftensmad lavet af Det Gode Selskab. Med grønt fra regenerative jordbrug.
19.00-20.30 – Lidt musik og støttebar for foreningen Regenerativt Netværk og foreningen mod svinefabrikker
Tak for denne gang!