biler Biltrafikken stopfodres i stigende grad med gulerødder

For at opnå miljø- og energimæssige forbedringer er det nødvendigt med genopretning af beskatning af biler og brændstof, miljøorienterede regler for befordringsfradrag, skattefri kørselsgodtgørelse og køb og brug af firmabiler.

Jeg vil her nævne nogle enkelte områder, hvor man kunne tage fat i forbindelse med bestræbelser på at få den vildtvoksende transportsektor til at agere mere miljøorienteret. Det har i udpræget grad skortet på initiativer i den retning.

Det er således siden 1980 konstant blevet billigere at købe og bruge bil og dyrere at bruge den kollektive trafik, og bustrafikken er tilmed blevet voldsomt reduceret i den periode. 2011 blev derfor året med det største bilsalg nogensinde. Der blev solgt 169.974 personbiler.

Billigt at købe bil

Aldrig har det været billigere at købe og bruge bil i Danmark end nu. Det er baggrunden for de seneste årtiers voldsomme stigning i bilantallet og bilbrugen. Bilpresset på vejene skyldes også, at man nu er nede på et gennemsnit med kun 1,1 person pr. bil i morgenmyldretiden i Københavnsområdet.

Ekstremt dygtigt lobbyarbejde, udført af den samlede danske bil- og vejlobby, har skabt denne situation. Det er siden 1990 lykkedes branchen at få Folketinget til nedsætte bilafgifterne igen og igen.

Sammenlignet med reglerne for registreringsafgift i 1990 er beskatningen af stort set alle større og helt store biler nu ca. 70.300 kr. lavere. For en lille bil som Peugeot 107 er afgiften nedsat med 72.300 kr. For denne bil, der nu koster 79.900 kr. hos bilhandleren, udgør registreringsafgiften kun sølle 20.293 kr. Billigere biler har bl.a. betydet, at der nu er ca. 375.000 husstande med mere end én bil. De mange ekstra biler erstatter i stor udstrækning brug af cykel og kollektive transportmidler. Den voldsomme lettelse af bilbeskatningen er primært kommet de velstillede til gode. Bil- og benzinafgifter rammer nemlig de velstillede mest, og lettelser gavner dem derfor mest. Pengene er fosset ud af statskassen ved disse massive afgiftslettelser.

Benzinafgift

Benzinafgiften er kun 1 kr. højere, end den var i 1989 – for 23 år siden. Siden 2001 har den tilmed været helt fastlåst. Manglende pristalregulering af benzin- og dieselafgiften gav alene i 2011 et indtægtstab på 3,4 mia. kr. Hvis benzinafgiften var blevet reguleret, så benzinprisen havde fulgt udviklingen i prisen på et “gult klip” siden 1980, ville benzinprisen i dag være på ca. 39 kr. pr. liter Den koster 13-14 kr. Finansdepartementet i Norge har beregnet, at den danske benzinpris, set i forhold til lønningerne, er den laveste blandt 15 undersøgte EU-lande.

I Holland har man fjernet befordringsfradrag for pendling i bil. I Danmark får du fradrag, selvom du kører alene i bil til Københavns centrum og sviner, støjer og forsinker alle andre, herunder busserne og erhvervstrafikken. Det er ikke rimeligt. Hvis man over en årrække på f.eks. 6 år afskaffede fradraget for bilkørsel, skulle provenuet bruges til at forbedre den kollektive trafik markant. Samlet udgør befordringsfradragene over 12 milliarder kr. Skattelettelsen udgør derfor ca. 4 milliarder kr. Martin Lidegaard skrev i 2008 bogen “Sidste udkald – sådan halverer vi Danmarks CO2-udslip på 10 år”. Han slog til lyd for den hollandske model og tilføjede: “Og nej, det er ikke synd for landboerne. Det er en veldyrket myte, at befordringsfradraget primært kommer landdistrikterne til gavn. Det er forkert. Det nuværende fradrag gør det først og fremmest billigere for velhavende nordsjællændere at cruise i bil nummer to til København. Det er de velkomne til, men hvorfor ligefrem betale dem for det?”

Firmabiler

Den ekstra lave beskatning af biler på gule plader var tænkt som en hjælp til den lille købmand, så han kunne købe en lille bil til at køre ud med varer. Nu betyder reglerne ofte indkøb af kæmpebiler til privat brug eller med en mappe eller andre mindre ting i det store uudnyttede “lastrum”. Da der sjældent er mere ned én person i hver bil, er det ikke den store indskrænkning, at man kun må have passagerer på forsædet.

Firmaer køber omkring halvdelen af alle personbiler i Danmark. Gunstige afskrivningsregler betyder, at der primært købes ret så store og forslugne biler. Der er ingen grænse for, hvor dyre biler der kan købes med skattebegunstigelse uden “afskrivningsgrænse”, som der tidligere har været og slet ingen miljøkrav. Når bilerne er afskrevet, sælges de videre og tilfører brugtbilmarkedet (alt for) store forslugne biler. Det samme gælder i udpræget grad for “frikørte” hyrevogne.

Beskatningsreglerne for brug af firmaindkøbte biler til privatbrug stimulerer folk til at køre mest muligt i bilen, og allerede når bilen er 2 år og nogle dage gammel (bilen købt sidst i december) får brugeren tilmed en skatterabat på 25 %.

Kørselsgodtgørelse

Skattefri kørselsgodtgørelse kan man få, hvis man stiller bil til rådighed for sin arbejdsgiver. Man får 3,80 kr. pr. kilometer for de første 20.000 kr. Det er en yderst gunstig ordning, som betyder, at man ikke kunne drømme om at tage toget, hvor man kun får billetten betalt og altså ingen fortjeneste. Fortjenesten er stor pr. kilometer, hvis man ikke køber de mest tørstige biler. Bilpriser.dk har analyseret omkostningerne pr. kilometer for 56 mindre biler. For de 50 biler ligger omkostningen mellem 1,28 kr. og 2 kr. pr. kilometer. For de sidste 6 ligger prisen mellem 2 kr. og 2,23 kr.

Det var blot nogle eksempler på urimelige begunstigelser af biltrafikken. Hvis man vil leve op til miljø- og klimamålsætningerne må man turde tage fat på disse urimeligheder.

Man må heller ikke glemme, at et opgør med favoriseringen af biltrafikken, udover de åbenlyse miljømæssige fordele og forbedring af samfundsøkonomien, også vil have store sundhedsmæssige fordele ved, at folk stimuleres til at bevæge sig mere.