Bioøkonomien er dårligt nyt for kloden

Bioøkonomi Bioøkonomi i industriel skala udgør en risiko for klima, miljø og mennesker

Åbent brev til regeringen: Civilsamfundsgrupper advarer mod konsekvenser af eksponentiel vækst i bioøkonomien.

8. november 2018 · Kl. 14:17 Nyhed

I de senere år har regeringer – herunder ikke mindst den danske – givet støtte til at erstatte fossile brændstoffer med biomasse til energi – i klimaforandringernes navn. I stigende grad overvejer de også støtte til andre produkter fremstillet af bio-materialer, hvilket meget tillokkende benævnes 'bioøkonomi'.

Et eksempel på dette er Biofuture Platform, et initiativ foreslået af den brasilianske regering og lanceret med støtte fra 20 lande i 2016 – herunder Danmark. Men ved et nærmere eftersyn af denne platform viser det sig, at bioøkonomien simpelthen dækker over en betydelig stigning i bioenergi sammen med andre kortlivede 'bioprodukter', med lige så dårlige egenskaber i forhold til klimaet som bioenergiens. [1] EU og flere lande (som dog endnu ikke har tilmeldt sig Biofuture-platformen) udvikler også 'Bioøkonomistrategier' med sanne formål. [2]

De underskrivende organisationer er bange for, at opskaleringen af bioenergi og andre kortlivede bioprodukter (den såkaldte bioøkonomi) vil have skadelige virkninger på klimaet, menneskerettigheder, naturbeskyttelse og overgangen til et energisystem, der ikke er baseret på afbrænding af kulstofholdige brændstoffer. Vi afviser Biofuture-platformen og andre lignende udviklingsveje af følgende grunde:

Skadeligt for klimaet

For at opfylde Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, skal vi hurtigt udfase emissioner samtidig med at vi øger optaget af kulstof i skove, græsarealer og jordbund. I direkte modsætning til dette, advokerer Biofuture-platformen for at omstille energisektoren, transportsektoren og den industrielle sektor til bioenergi og biomaterialer. Platformen ignorerer dermed videnskaben: Afbrænding af biomasse til energi giver anledning til lige så store emissioner af CO2 som afbrænding af kul [3], mens produktion og forbrug af biobrændstoffer, bioplastik eller andre biomaterialer enten lægger beslag på jordarealer, der ville kunne bruges til fødevareafgrøder, eller fører til skovrydning og andre ændringer i arealanvendelsen, samtidig med at der frigives lattergas til atmosfæren.

For at afbøde de værste klimaforandringer har vi brug for, at regeringer, ngo'er, forskere og private virksomheder arbejder sammen om at reducere overforbruget af energi og standse afbrænding af kulstofholdige brændstoffer i energi-, transport- og industrisektorerne – og ikke bare lader de rige fortsætte overforbruget, samtidig med at de bare skifter én kulstofintensiv ressource ud med en anden.

Undergraver menneskerettigheder

En bioøkonomi i industriel skala vil øge efterspørgslen efter jord til produktion af biomasse. Dette vil lede til skovrydning og andre ændringer i arealanvendelsen i et omfang, der vil have ødelæggende indvirkning på menneskers levevilkår. Et konservativt studie af det globale biomassepotentiale [4] fandt, at hvis bioenergi skal levere blot fem procent af det globale energiforbrug, vil det kræve omlægning af et areal større end Indien (386 millioner hektar). Den bioøkonomi, som Biofuture Platform foreslår, vil kræve, at endnu mere jord skal omlægges til produktion af bioprodukter. Bagved ligger en antagelse om, at det globale syd skal levere det meste af den jord, der er brug for, hvis vi skal omdanne den fossile brændstoføkonomi til bioøkonomi.

Men stigende efterspørgsel efter biobrændstoffer og biomasse til varme og elektricitet, har allerede ført til storskala land-grabbing og forflytning af hele landsbyer samt reduceret lokalbefolkningers adgang til landbrugsjord, skov og vandressourcer. [5] En yderligere øget efterspørgsel vil forværre disse konsekvenser – især hvor skovene erstattes af plantager – herunder øge antallet af pesticidforgiftninger, krænke arbejdstagerrettigheder og undergrave lokalbefolkningers ret til rent vand og madsuverænitet. Dertil kommer, at behandling og afbrænding af biomasse til energi frigiver en række giftige stoffer til luften, der udgør yderligere sundhedsrisici.

Skader natur og biodiversitet

Vi er midt i en biodiversitetskrise, som blot vil blive forværret af Biofuture-platformens forslag om at øge efterspørgslen efter jord, vand og skove. Efterspørgslen efter palmeolie og soja accelererer allerede skovfældning i mange lande; og intensivering af landbruget (flere kemikalier, færre brakarealer) i Europa og Nordamerika accelererer nedgangen i antallet af insekter og fugle. [6] Efterspørgslen efter bioenergi har allerede ført til fældning af meget biodiverse skove i det sydlige USA, [7] de baltiske lande [8] og andre steder; og i takt med at der etableres flere monokulturer, reduceres diversiteten i landbrugsafgrøder også, og naturen lider. Plantager og landbrugsafgrøder til bioplast og andre biomaterialer vil kun forværre disse problemer. Vi skal reducere efterspørgslen efter træ og afgrøder og ikke øge den.

Endvidere kan det forventes, at produktionen af ​​bioprodukter vil komme til at være stærkt afhængig af ​​genetisk manipulerede afgrøder, træer og mikrober, som alle udgør alvorlige risici for miljøet og menneskers sundhed.

Undergraver muligheden for en retfærdig omstilling

Biofuture Platforms vision fjerner opmærksomhed og ressourcer fra anerkendte løsninger, der beviseligt kan modvirke klimaforandringer. Samtidig cementerer den de sociale og økonomiske uretfærdigheder rundt om i verden – herunder den nuværende ulige adgang til energi. At følge platformens vision vil tilskynde til, at bioenergien vil blive tildelt yderligere subsidier på bekostning af støtte til vedvarende energi som vind og sol, der ikke giver anledning til emissioner, når anlæggene først er etableret. Det er disse energiformer, der bør støttes og skaleres op i samarbejde med lokale samfund. "Moderne bioenergi" (biobrændstoffer og biomasse til varme og elektricitet), der promoveres af Biofuture Platform, anvendes primært i det globale nord samt af industrier med et overforbrug af energi, som i stedet burde reducere deres forbrug. Bioenergi giver dem et figenblad til at skjule deres energispild, så de slipper for at håndtere det.

De underskrivende grupper opfordrer til, at de 20 lande og de multilaterale organisationer, der har underskrevet Biofuture Platform, trækker deres støtte til bioenergi og andre kortlivede bioprodukter tilbage. Vi opfordrer andre regeringer til at afstå fra at støtte platformen og dens krav. Vi opfordrer i stedet regeringer til at foreslå meningsfulde og retfærdige løsninger på klimakrisen – løsninger som respekterer menneskerettigheder, fokuserer på teknologier, der beviseligt kan nedbringe emissionerne og som reducerer overforbrug og affald og beskytter skove og andre økosystemer.

Referencer:

[1] biofutureplatform.org

[2] See ec.europa.eu/research/bioeconomy/index.cfm?pg=policy&lib=strategy for the EU Bioeconomy Strategy review.

[3] See biofuelwatch.org.uk/biomass-resources/resources-on-biomass/ for a list of scientific studies which show that energy from burning wood is far from carbon neutral.

[4] Biomass Energy: The Scale of the Potential Resource, Christopher B Field et al, Trends in Ecology and Evolution, February 2008; Note that the 5% figure is based on global energy use in 2005. It translates into 27 EJ

[5] According to an ActionAid report, EU investors acquired 6 million hectares of land in sub-Saharan Africa for biofuel production by May 2013, yet the EU has imported very little feedstock for agrofuels from Africa, suggesting that the hype around bioenergy alone was a major driver behind those large land-grabs, which led to the eviction of entire villages, and to many communities losing access to their farmland, forests and water resources actionaid.org/sites/files/actionaid/adding_fuel_to_the_flame_actionaid_2013_final.pdf

[6] See for example e360.yale.edu/features/insect_numbers_declining_why_it_matters

[7] See for example dogwoodalliance.org/wp-content/uploads/2017/05/NRDC_2014- 2017Booklet_DigitalVersion-resize.pdf

[8] See climatechangenews.com/2018/01/16/logging-surge-threatens-quarter-estoniasforest-warn-conservationists/

 

Underskrifter civilsamfundsorganisationer:

Internationale: • Global Forest Coalition • Indigenous Environmental Network (IEN) • Soroptimist International • Women's International League for Peace and Freedom

Regionale: • Birdlife Europe and Central Asia • Corporate Europe Observatory - EU • Fern - Europe

Nationale: • Acción por la Biodiversida - Argentina • Amigos de la Tierra Argentina - Argentina • Kalang River Forest Alliance - Australia • Bellingen Environment Centre - Australia • Kalang Progress Association - Australia • "System Change Not Climate Change" - Austria • Aliança RECOs – Redes de Cooperação Comunitária Sem Fronteiras - Brazil • Movimento Mulheres pela P@Z! - Brazil • Grupo de Trabalhos em Prevenção Posthivo (GTP) - Brazil • Oykos Capacitação - Brazil • No One Left Out (NOLO) - Cameroon • Struggle to Economize Future Environment (SEFE) - Cameroon • Ecology Action Centre – Canada • Journalists for Human Rights • Blue Dalian - China • China Environmental Paper Network - China • Green Longjiang - China • Scholartree Alliance - China • Snow Alliance - China • Wuhu Ecology Center - China • COECOCEIBA - Amigos de la Tierra Costa Rica - Costa Rica • Red de Coordinación en Biodiversidad - Costa Rica • Czech Coalition for Rivers - Czech Republic • Forests of the World - Denmark • NOAH - Friends of the Earth Denmark • EcoHaina - Dominican Republic • CESTA - Friends of the Earth El Salvador • Estonian Forest Aid (Eesti Metsa Abiks) • New Wind Association - Finland • Finnish Association for Nature Conservation - Finland • Ilmastovanhemmat (Climate Parents) - Finland • Kepa – The Finnish NGO Platform • Luonto-Liitto - Finnish Nature League • Canopée - France • Les Amis de la Terre - France • Worldview – the Gambia • Arbeitsreis Regenwald und Artenschutz (ARA) - Germany • BUND Kandertal - Germany • Rettet den Regenwald e.V. - Germany • Seeds Action Network - Germany • Denkhaus Bremen - Germany • The Development Institute Ghana • Abibiman Foundation - Ghana • Plataforma Internacional contra la Impunidad - Guatemala • All India Forum of Forest Movements - India • Centre for Environment Education Himalaya - India • Indigenous Perspectives - India • JIKALAHARI - Indonesia • Kaliptra Andalas - Indonesia • KKI WARSI - Indonesia • Link-AR Borneo - Indonesia • WALHI-Friends of the Earth Indonesia • Yayasan Citra Mandiri Mentawai - Indonesia • Cevi de Udine - Italy • Solidarietà e Cooperazione/CIPSI -Italy • SONIA/“SOciety for New Initiatives and Activities” for a Just New World - Italy • Coordinadora de Pueblos y Organizaciones del Oriente del Estado de México en Defensa de la Tierra, el Agua y su Cultura - Mexico

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!