Bæredygtig udvikling Indikatorsæt til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Forslag og ændringer til indikatorer er fremhævet med fed og kursiv.

Generel kommentar til Indikatorsættet

NOAHs Bæredygtighedsgruppe mener, at arbejdet med bæredygtighedsindikatorer er vigtigt for gennemførslen af Regeringens bæredygtighedsstrategi. Det giver dog ikke mening at arbejde med indikatorer hvis de ikke er koblede til nogle målbare mål.
Hvordan kan vi ellers vide om udviklingen inden for de enkelte indikatorer er dårlig, tilfredsstilende eller virkelig god?

To nøgleindikatorer bør ud af forslaget

Arbejdet med nøgleindikatorer er væsentligt hvis arbejdet med indikatorer skal gøres folkeligt. Derfor er det også meget vigtigt, at nøgleindikatorerne fortæller om Danmark er inde i en bæredygtig udvikling.

NOAH mener derfor, at N1 skal fjernes som nøgleindikator.

Indikatorer fungerer kun som pædagogisk værktøj, hvis det er muligt at vurdere den udvikling indikatorerne viser.Vi mener derfor, at det er nødvendigt for indikatorsættets anvendelse, at Miljøstyrelsen kobler indikatorerne sammen med de konkrete mål, der findes i den nationale strategi. Et eksempel på hvordan det skulle gøres kan illustreres med udgangspunkt i tabel 3, hvor der står:”4. Vi skal udnytte ressourcerne bedre” , hvor målsætningen på ressourceområdet er en reduktion med en faktor 4 inden for de næste 20 år. Det ville jo være oplagt, hvis nøgleindikatorsættet blev knyttet til det mål. (se nedenfor vedr. TMR-indikatoren).

Vi vil desuden endnu engang henvise til Folketingsbeslutningen fra 1995 om, at fremtidige miljøstrategier skal bygge på princippet om det økologiske råderum, samt de gentagne opfordringer i forskellige høringssvar samt ved debatmøder, hvor Miljøstyrelsen opfordres til at genoptage arbejdet med det miljømæssige råderum.

Hvis Danmark skal holde sig indenfor det miljømæssige råderum vil det indebære nogle konkrete målsætninger, der bør afspejles i arbejdet med indikatorer for bæredygtig udvikling. Det miljømæssige råderum bidrager med en række mål for flere af de nøgleindikatorer, der nævnes i debatoplægget om indikatorsættet. Det gælder for de tre faktorer nævnt under ”4. Vi skal udnytte ressourcerne bedre” nemlig energiforbrug, drikkevand og affald.

Vi blev, i NOAHs Bæredygtighedsgruppe derfor meget overraskede over at se BNP medtaget som en nøgleindikator. Vi forstår selvfølgelig, at det er nødvendigt at følge BNP, hvis man vil undersøge om der sker en afkobling mellem BNP og forskellige typer af miljøpåvirkning. Men det er dog langt fra det samme som at foreslå BNP som en nøgleindikator for bæredygtig udvikling. Både motorvejsbyggerier gennem naturområder og opstilling af vindmøller bidrager positivt til BNP.
Derfor kan hverken en positiv eller negativ udvikling i BNP umiddelbart tolkes som et skridt mod en bæredygtig udvikling og bl.a. derfor er BNP ikke meget bevendt som nøgleindikator.

N3 beskrives som ægte opsparing. Vi har i tidligere høringssvar været meget negative overfor brugen af ægte opsparing som en indikator for bæredygtighed og vil derfor gentage vores forbehold overfor ægte opsparing som indikator. Begrebet er økonomernes værktøj til at få bæredygtighedsbegrebet sat på en formel, der kan indpasses i gængs økonomisk teori. Anvendelsen af begrebet forudsætter, at der indledningsvis skal accepteres nogle meget vidtgående forudsætninger for især miljøpolitikken i Danmark og internationalt. Lad os nævne et par af problemerne ved begrebet ”ægte opsparing”:
b) Udveksling mellem kapitaler (substitutionsantagelsen) er en forudsætning for begrebet. Substitutionen skal kunne foregå mellem økonomisk kapital, naturkapital og humankapital. Vi finder det helt uacceptabelt at en udvikling skal kunne kaldes for bæredygtig, hvis f.eks. udvikling af computersoftware, et højere gennemsnitligt uddannelsesniveau i befolkningen eller et større motorvejsnet, skal kunne kompensere tab af rent drikkevand, naturområder eller arter.NOAH mener derfor, at N3: ”ægte opsparing” skal fjernes fra indikatorforslaget.
In-put-indikatorer som nøgleindikatorerDet er ikke hensigtsmæssigt udelukkende at have fokus på out-put fra samfundet det vil sige forureninger og miljøtilstande. NOAH’s Bæredygtighedsgruppe mener, at nøgleindikatorsættet vil blive styrket, hvis inputindikatorerne kommer til at fyldte mere. Det har især den fordel, at et reduceret råstof-forbrug påvirker alle de afledte effekter af forbruget. Det vil sige, at et fald i råstofforbruget betyder at mindre materiale er blevet flyttet for at tilvejebringe råstoffet og i sidste ende vil det betyde mindre affald.at forbruget af cement, jern og aluminium i kg pr. dansker bliver nøgleindikatorer.

Disse tre er foreslået fordi de på hver sin måde illustrere forbrug af ikke-fornyelige råstoffer. De udgør i sig selv en meget stor del af de samlede stofstrømme og udvinding og forbruget er beskrevet godt i globale statistikker. Desuden giver produktionen anledning til et stort energiforbrug og stor CO2 udledning.Total Material Requirement pr. capita bliver tilføjet som nøgle indikator.

TMR samler den totale ressourceekstraktion, der sker bortset fra vand og luft. Det vil sige her inkluderes også den mobilisering af materialer og energi, der ligger uden for Danmarks grænser. Herved åbenbares Danmarks økologiske rygsæk, det vil sige al den forurening og ødelæggelse af landskabet som vi som danskere giver anledning til indenfor såvel som udenfor Danmarks grænser.Enkelte forslag til resten af indikatorsættet

Det følgende er forslag til ændringer af forslagets indikatorer eller forslag til helt nye indikatorer i det resterende indikatorsæt. NOAH finder, at der her er mange interessante og relevante indikatorer, men at regeringens oplæg byder på en generel mangel på målbare mål at kombinere indikatorerne med. Hvordan skal man f.eks. som borger vurdere udviklingen i en indikator som: ”Antallet af bedrifter som har grønne regnskaber og/eller naturplaner” (s.6) hvis der ikke er noget, der ligner et måltal – er det så tilfredsstillende, hvis der er kommet 7 nye på 1 år eller 50?
Her er virkelig et udviklingspotentiale for indikatorsættet såvel som strategien!!4. Fødevareproduktion:
Indikatorsættet mangler det globale perspektiv, derfor foreslår NOAH følgende indikator tilføjet:
Danmarks import af fødevarer og foder opgjort dels i arealbeslaglæggelse i m2 uden for Danmarks grænser og dels opgjort i protein.

Tabel 4.2: NOAH foreslår antal ansøgninger og tilladelser suppleret med areal, der er tilplantet med GMO

7. Transport :
Til Tabel 7 tilføjes:
Godstransport-arbejde fordelt på transportformer
13. Miljø og sundhed –kemikalier, miljøforurening, fødevarer, arbejdsmiljø og indeklima
Til indikatorerne i tabel 13.2 Miljøkvalitet og andre miljøfaktorer tilføjes:
Antallet af grundvandsboringer og den tilhørende ydelse i mio. m3, der lukkes som følge af forurening.

14. Ressourcer og ressourceeffektivitet:
Til området ressourcer og ressourceeffektivitet hører også de usynlige materialestrømme, der ligger uden for Danmarks grænser-
Størrelsen af den økologiske rygsæk for udvalgte importerede produkter. Eller opgjort som mængden af affald den danske import giver anledning til uden for Danmarks grænser.

Her henvises igen til følgende publikationer:
”Technical report No.55, Total material requirement of the European Union” udgivet af Det Europæiske miljøagentur 2001 + technical report No. 56, der beskriver beregningsmetoder i detaljer. Derudover henviser vi til ”Danmarks miljømæssige Råderum” NOAH 1999 for yderligere uddybning af begrebet økologisk rygsæk samt forholdet mellem udvundet råstof og den økologiske rygsæk.17. Offentlighedens deltagelse og lokal Agenda 21
Til tabel 17 tilføjes antal af kommuner, der har udarbejdet grønne regnskaber.
Der udover tilføjes antal af kommuner, der har ansat en Agenda 21 medarbejder.

a) Natur og miljø prissættes som var der tale om enhver anden vare. Vi er af den stik modsatte opfattelse og mener på linie med en lang række andre offentliggjorte høringsbesvarelser, at naturen med dens utallige elementer og samspillet mellem dem (økosystemernes struktur og funktion), er uerstattelige, og skal tillægges en værdi i sig selv. Lærkens sang hverken kan eller skal prissættes.

c) Fastlæggelse af kritisk naturkapital. Det Økonomiske Råd erkender, at der må være grænser for substitutionen mellem kapitaler for at undgå, at naturen helt skal forsvinde. Derfor skal der søges fastlagt grænser som det vil medføre ”store negative konsekvenser af overskride”. Her er virkelig tale om elastik i metermål. Forslaget er et frontalt angreb på den nugældende natur- og miljølovgivning i Danmark.

d) Det globale perspektiv mangler. Beregningen af ”ægte opsparing” er en løsrevet national beregning der bygger på nettonationalproduktet (NNP) og som helt ser bort fra forholdet mellem nulevende generationer. Alene af denne grund er begrebet ”ægte opsparing” ikke anvendeligt som bæredygtighedsindikator.

Såfremt ”ægte opsparing” fastholdes som indikator er der tale om ikke mindre end en hån overfor samtlige natur- og miljøorganisationer i Danmark.

NOAH foreslår derfor :

Men også det globale perspektiv er væsentligt at få frem i nøgleindikatorerne. Vi finder det nødvendigt, at vi også i Danmark får fokus på de skjulte materialestrømme både ude og indenfor landets grænser.

Vi foreslår derfor

Med hensyn til TMR henviser vi til ”Technical report No.55, Total material requirement of the European Union” udgivet af Det Europæiske miljøagentur 2001 + technical report No. 56, der beskriver beregnings metoder i detaljer.

Derudover henviser vi til ”Danmarks miljømæssige Råderum” NOAH 1999 for yderligere uddybning af begrebet økologisk rygsæk samt forholdet mellem udvundet råstof og den økologiske rygsæk.

Vi ser, i NOAHs Bæredygtighedsgruppe, frem til det kommende indikatorsæt som vi mener at kan blive et godt værktøj i det fremtidige miljøarbejde i Danmark.

Med venlig hilsen

Pernille Hagedorn-Rasmussen
På vegne af NOAHs Bæredygtighedsgruppe