Biodiversitetspyramiden

biodiversitetspyramide

'Biodiversitetspyramiden' er ét af fire underemner i undervisningsmaterialet 'Vi deler én klode' henvendt til 3.-4. klasse. De andre er 'yndlingsmad', 'vores ting' og 'CO2-historie'

Dette underemne skal forklare begrebet 'biodiversitet' for eleverne med udgangspunkt i den danske eller nordiske natur og relatere til biodiversitet ude i verden.

Biodiversitet er et kringlet ord at forstå på én lektion, men målet med opgaven er, at eleverne går fra øvelsen med en forståelse af, at det er godt, at der er mange forskellige dyre-, plante- og svampearter i naturen, fordi de er indbyrdes afhængige af hinanden. I løbet af aktiviteten kan der snakkes om:

  • Hvorfor mange planter er afhængige af insekter, der lever af nektar fra planters blomster (bestøvning)
  • Hvad der ville ske, hvis der over en årrække blev født helt vildt mange harer på en begrænset mængde plads (overpopulation kan medføre sygdomme til bestanden eller mangel på føde
  • Hvorfor det er smart, at man ikke kun har mange af én art i hvert led af fødekæden (diversiteten sikrer, at der er flere arter til at varetage en vigtig funktion). 
  • Hvorfor det er godt, at en skov har mange nedbrydere (nedbryderne omdanner alt dødt materiale fra de tre andre dele af fødekæden til næring til gavn for planteliv og dermed også dyreliv).

Anbefalet tid

1 lektion (45 minutter)

Forberedelse

Du skal bruge: 

  • Et stort stykke pap, hvor du kan tegne pyramiden og inddele den (fra nederst til øverst) i 'nedbrydere', 'planter', 'planteædere' og 'rovdyr'. Gør gerne dette på forhånd.
  • Illustration af hhv. en nedbryder, en plante, en planteæder og et rovdyr. 
  • Papur og tegnegrej til alle elever og en saks. 

Hvis du gerne vil læse lidt op på hvert led i fødekædens funktion, anbefaler vi denne lille pamflet fra Skoven i Skolen.

Verdensmålene

#3: Sundhed og trivsel
At have en sund, divers og velfungerende natur er meget vigtig for os mennesker. Naturen er vigtig for vores overlevelse, selvom vi nogle gange kan føle os afkoblede fra den. Træer kan omdanne CO2 til ilt, hvilket vi mennesker indånder, og i dette Verdensmål er et af delmålene (3.9), at dødsfald forårsaget af sygdomme som følge af vand-, jord- og luftforurening skal reduceres væsentligt. Derfor bliver vi nødt til at værne om naturen og alle dens arter. Og første skridt er derfor at lære dem at kende.

#14: Livet i havet
I dette Verdensmål sættes der fokus på livet i havet og de økosystemer, der hører til her. Naturen i havet bliver ofte glemt, fordi den ikke er ligeså let tilgængelig som naturen i vores baghaver, men det er mindst ligeså vigtigt, at havet beskyttes mod forurening og rovdrift på bestemte arter. Store fisketrawlere pløjer ofte havbunden op, hvilket skader biodiversitetet helt enormt. Kunne eleverne mon forestille sig en kæmpe maskine, der gjorde det samme lige midt i deres by? Hvad ville konsekvensen være? Desværre ved vi meget lidt om alt det, der sker under vandet, og som vi mennesker har stor indflydelse på, men ikke kan se, når vi kigger ud over vandet inde fra vores strande. 

#15: Livet på land
​​​​​​Hvis man kigger ud over Danmark, er der ikke meget skov tilbage. Der er til gengæld mange marker, men det er de færreste arter, der kan leve her. Verdensmål nummer 15 fokusere på en øget indsats for at bevare og genoprette økosystemer verden over. Færre skovarealer skal fældes, flere arter skal reddes fra at uddø og krybskytteri skal standes. Verdensmålet nævner dog ikke så meget om forureningen og rydningen af naturarealer grundet den måde, mange lande, inklusiv Danmark, holder landbrug på. Tag gerne en snak med eleverne om konsekvenserne af at være et landbrugsland. Hvis du er interesseret i at lære mere om landbrugets betydning for biodiversiteten, kan der henvises til kapitel 2.3.2, side 13 i denne rapport, som Forum for Madsuverænitet har udarbejdet. 

Forløbet

Vi foreslår en opbygning a la denne: 

  1. Introduktion til biodiversitetspyramiden. Giv eleverne de fire illustrationer af arter, der hører til hver af de fire dele i pyramiden. Bed dem placere illustrationerne, der hvor de mener, de hører til. 
  2. Hvis I har mulighed for det, så send eleverne udenfor med papir og blyant og bed dem tegne noget fra hver kategori, som de finder udenfor, eller bed dem fysisk tage blade, grene eller insekter med ind i glas eller andre beholdere.
  3. Gå i gang med at tegne. Forklar for eleverne, hvor i pyramiden, der skal være flest arter og hvorfor. Prøv at "tvinge" dem til at tegne noget, der ikke er tegnet af andre - især i kategorierne planteædere og rovdyr.
  4. Når tiden er gået hænges pyramiden op, og der kan i plenum tages en snak om, hvordan resultatet er blevet; ville den skov I sammen har lavet være sund og i balance, hvis den var virkelig? Hvorfor / hvorfor ikke? Lad eleverne præsentere nogle af tegningerne og snak om deres overvejelser undervejs. 
  5. PERSPEKTIVERING: Træk en parallel til den skovrydning, der finder sted rundt omkring både i Danmark men især i det Globale Syd og brug jeres fælles pyramide til at forklare, at vi har brug for skov for at bevare vores biodidversitet.

Skov og biodiversitet

Billeder af skovrydning i Brasiliens regnskov. Skovrydning skal gøre plads til mere landbrugsjord, og det hænger således tæt sammen med de andre tre temaer 'yndlingsmad', 'vores ting' og 'CO2-historie' (Foto: Friends of the Earth International)

Skov og biodiversitet

Hvis der er tid, kan I afslutningsvis gå ud i skolegården eller et naturområde tæt på og tælle forskellige arter af planter, svampe og dyr. Hvor mange slags kan I finde? Hvor ville I placere arterne i biodiversitetspyramiden? Er der noget, der mangler?