Yndlingsmad

Mad og klima

'Yndlingsmad' er én ud af fire underemner i undervisningsmaterialet 'Vi deler én klode' henvendt til 3.-4. klasse. De andre er 'biodiversitet', 'vores ting' og 'CO2-historie'

Dette underemne skal sætte gang i en samtale om mad, og hvordan vores mad egentligt dyrkes og ender i vores supermarkeder. Eleverne skal lære, at der er meget mad, som simpelthen ikke kan produceres i Danmark, og hvorfor det er vigtigt, at vi lærer at spise lokalt og efter årstiderne. 

Anbefalet tid

1 lektion (45 minutter)

Forberedelse

Du skal bruge:

  • Papir og farver. 
  • En globus eller et verdenskort. 
  • Adgang til internettet - enten for hvert barn eller i grupper

Hvis du er interesseret i at lære mere om bæredygtige mad, har NOAH været med til at skrive en rapport om fremtidens diæt i Norden, som kan findes her. Rapporten er på engelsk. 

Verdensmålene

#2: Stop sult
Dette Verdensmål skal bekæmpe hungersnød på globalt plan og afskaffe alle former for sult og underernæring inden 2030. Dette skal blandt andet gøres ved at støtte små-skala jordbrug rundt omkring i verden med et fokus på at sørge for lige rettigheder til land på tværs af køn, ophav, muligheder med mere. I dag bruger industrielt landbrug 75% af verdens samlede landbrugsareal og mætter 30% af Jordens befolkning. Småskala bønder bruger de resterende 25% af landbrugsarealet til at mætte resten af verdens befolkning - altså hele 70%. Disse tal virker tossede, ja nærmest som om et eller andet er vendt på hovedet. Tallene viser egentligt bare, hvor effektivt småskala landbrug kan være. Vi har brug for at dyrke jorden klogere end vi gør, blandt andet den store monokulturelle drift vi har i Danmark, hvis vi skal lykkes med at stoppe al hungersnød inden 2030. Du kan læse mere om tallene her.

#6: Rent vand og sanitet
Mange steder i verden - i syd såvel som nord - oplever mennesker at mangle adgang til rent vand. Også i Danmark er forureningen af vores grundvand et problem, da det går ud over naturen og økosystemerne. Dette problem er ikke opstået af sig selv, men af den måde, vi dyrker landet på. Derfor er det vigtigt at nævne Verdensmål 6 i forbindelse med problemerne i vores madsystem, for hvis måden, vi producerer mad på, skader kvaliteten af vores vand, må vi finde på nye løsninger. I Danmark skyldes forureningen af grundvandet brugen af sprøjtegifte i konventionelle landbrug og overfladevandsforurening fra gyllestrømninger. Delmål 6.3 handler om at reducere forureningen af vandet inden 2030, og i Danmark kan vi starte med at dyrke vores landbrugsjord mere skånsomt og reducere antallet af intensive husdyrsproduktioner, som er skyld i gyllestrømningerne. 

#15: Livet på land
Dette Verdensmål skal bekæmpe biodiversitetskrisen ved at arbejde mod ørkendannelse og udpining af jorden. Når man dyrker land som mange store gårde i Danmark, Europa og andre steder i det Globale Nord gør det - med kæmpe marker med én slags afgrøde, hvor man sprøjter for uønskede insekter og gøder med både kunstgødning og animalsk gødning - så reagerer jorden. Dette har NOAH skrevet mangt og meget om, hvilket blandt andet kan findes her. Danmark er Europas mest opdyrkede land med 62% af landets areal anvendt til landbrug. Dette efterlader ikke meget plads til livet på land som Verdensmål 15 sætter fokus på. Verdensmålet nævner dog intet om storskala landbrug, som vi i NOAH ser som en stor udfordring for opretholdelse af bæredygtige økosystemer i Danmark. Dog tæller delmålene blandt andet en jordforringelsesneutral verden i 2030, stor indsats for beskyttelse af udrydningstruede arter inden og stop for skovrydning. Dette mener vi kun kan indfries, hvis vi retter øjnene mod vores madsystem og det landbrug, der forsyner det. 

Forløbet

Forløbet kan eksempelvis bygges således op:

  1. Bed eleverne folde et papir på midten og skrive navn og 'menukort' på "forsiden".
  2. På første side i 'menukortet' skal eleverne øverst tegne deres livret. Nedenunder skriver de en liste over de ingredienser, der skal til for at lave retten.
  3. Eleverne skal nu ud for hver ingrediens skrive, hvilket land den kommer fra. Dette kan enten gøres i plenum eller ved at eleverne får adgang til internettet og selv undersøger, hvor deres ingredienser kommer fra. Det er selvfølgelig svært at svare entydigt, men selvom tomater kan dyrkes i drivhus i Danmark, så kommer de oftest fra Spanien / Sydeuropa.
    ALTERNATIV: Hvis I har tid og mulighed kan eleverne besøge den nærmeste dagligvarebutik med deres ingrediensliste og selv undersøge, hvor ingredienserne kommer fra.
  4. Tal med eleverne om, hvorfor det kan være et problem, at vores mad kommer langvejs fra. Det er oplagt at kombinere denne snak med emnet CO2-historie', så eleverne bedre kan forstå forbindelsen mellem mad og CO2
    Mad-->co2

    Hvis du vil tilgå hele vores dokument med illustrationer til emnet Mad og klima, så klik her.
     
  5. I fællesskab kan I undersøge, hvilke af børnenes livretter, der kan laves mest lokalt (husk: danskproduceret kød spiser ofte soya-foder - ofte fra Brasilien). Måske kan enkelte ingredienser byttes ud?
  6. På side to i 'menukortet' skal eleverne nu tegne en anden livret, som de kan lave udelukkende med lokale råvarer i sæson. Snak om, hvad man kan få fra danmark om hhv. vinteren og sommeren. I kan eventuelt find inspiration her. Hvis det er for svært kan de gøre det i hold.
  7. PERSPEKTIVERING: Sidst men ikke mindst kan eleverne nu gå på opdagelse i kunstprojektet Hungry Planet, der viser, hvad familier rundt om i verden spiser på en uge. Hvem spiser mon mest bæredygtigt og hvorfor?

Hungry Planet

Billederne er fra kunstprojektet Hungry Planet og viser, hvad en almindelig familie spiser på en uge rundt om i verden. Ovenfor er eksempler fra (øv. venstre til ned. højre) Tyskland, Ecuador, Sudan og Cuba. Find flere eksempler her.