Tøj - om mode, klima og arbejdsforhold

Tøj i mængder
Hvert sekund brændes eller deponeres, hvad der svarer til én affaldsbil med tøj. Klide: EMF

1 af 4 underemner i undervisningsmaterialet 'Vi deler én klode' henvendt til 5.-6. klasse. De andre er 'rejser', 'teknologi' og 'kakao'

Denne workshop sætter fokus på vores forbrugsmønstre med udgangspunkt i vores tøjforbrug. Hvilket tøj går vi i og hvorfor? Hvor meget tøj har vi og hvorfor? Hvordan bliver det produceret, og hvad sker der med tøjet, når vi ikke gider gå i det mere? Disse spørgsmål vil få eleverne på en jordomrejse, når de skal følge et par jeans fra bomuldsmarken til genbrugspladsen, og de skal selv regne ud hvor meget vand, der er blevet brugt på indholdet i deres klædeskab.

Lektioner

Minimum 2 lektioner á 45 minutter.
Afhængigt af, hvor mange af øvelserne, I vil lave.

Forberedelse

Du skal bruge

  • Evt. powerpointshow og de små film, der linkes til nedenfor (dvs. adgang til computer med internet)
  • Et par ruller med snor eller garn
  • En globus eller et verdenskort
  • Et målebånd

Inden undervisningen

  • Få eleverne til at lave en undersøgelse derhjemme. De kan både undersøge, hvor meget tøj de selv ejer (f.eks. antal bukser og trøjer) og undersøge, om der står i tøjet, hvor det er syet.
  • Hvis eleverne har mod på det, kan du også bede dem veje alt deres tøj.
  • Få eleverne til at tage et stykke tøj med (eller mere), som de ikke længere bruger.

Verdensmålene i workshoppen

Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende industrier i verden, og produktionen af tøj står for cirka 10 % af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Der er derfor rig mulighed for at arbejde med flere verdensmål i dette tema om tøjproduktion og mode. Her er tre eksempler:

# 6: Rent vand og sanitet
I tøjproduktionen anvendes dagligt millioner af liter rent vand for eksempel til vanding af bomuldsmarker eller i selve produktionen af tøj. Til produktionen af én enkelt T-shirt bruges der i snit 1.400 liter vand. For at nå verdensmål 6 og sikre rent drikkevand til alle skal tøjproduktionen eksempelvis ændres, så den ikke beslaglægger fattige lokalbefolkningers vandressourcer.

#10: Mindre ulighed
'Fast Fashion'-industrien er afhængig af at kunne sælge billigt tøj til os forbrugere, og billigt tøj betyder blandt andet dårlige arbejdsforhold og lav løn til de millioner af mennesker, der arbejder i tøjindustrien - fra arbejderne i den indiske bomuldsmark og på det kinesiske spinderi, til syerskerne på fabrikken i Bangladesh. Ved at sikre ordentlige arbejdsforhold og bedre løn kan vi både mindske ulighed og sænke forbruget af 'Fast Fashion'.

#12: Ansvarligt forbrug og produktion
I arbejdet med tøjproduktion og mode er der rig mulighed for at undersøge både, hvordan tøj produceres, og hvordan vores forbrugsmønstre er og hvorfor. Samtidig er det oplagt at debattere på klassen, hvordan vi kan omlægge både vores produktion på verdensplan, men også vores eget forbrug til en mere bæredygtig tøjkultur.

Beskrivelse af forløbet

  1. Introduktion: Brug lidt tid på at præsentere emnet for eleverne. Hvad ved de allerede om tøjproduktion og mode? Hvorfor tror de, det er vigtigt at snakke om tøj, når man arbejder med Verdensmålene?
     
  2. Interview om shoppevaner. Eleverne kan enten interviewe hinanden to-og-to eller interviewet kan ske i plenum med runder, hvor eleverne giver deres svar og i fællesskab regner et gennemsnit ud på, hvor meget klassen køber om året, hvad de køber og hvorfor (find i fællesskab på gode interviewspørgsmål). Der kan også sættes lidt mere tid af, så eleverne to-og-to kan gå ud på skolen og interviewe børn i andre klasser. Aktiviteten er ment som en refleksion over egne forbrugervaner.
     
  3. 'Fast Fashion': På baggrund af de foregående svar kan I diskutere, hvorfor vi generelt har et højt forbrug af tøj. Greenpeace har lavet en global undersøgelse og spurgt ind til netop det. I kan prøve at gætte på svarene og derefter se den lille film Shopping doesn't make us happy! (01:10 min - engelsk tekst). I slideshowet kan I se billeder, der viser modens skiften illustreret gennem forskellige årtiers trends. Her kan det være sjovt at dele ens egne erfaringer med modetrends fra ens egen skoletid - bliver noget in igen?
     
  4. Mere om Fast Fashion: Problemet med modeindustrien og dens hurtigt skiftende tendenser skal nu forklares. Uddyb her, hvilke konsekvenser det kan have for os - mobning hvis man ikke har penge eller lyst til at følge en trend, stress over at skulle holde sig opdateret gennem sociale medier osv. Nævn eventuelt, at moden skifter hurtigere nu end tidligere: Før i tiden arbejdede modehuse med 2-4 sæsoner (som årstidernes skiften). I dag arbejder de fleste modehuse med 52 “mikro-sæsoner” - en ny for hver uge!
     
  5. Problemerne ved Fast Fashion: Fast Fashion er afhængig af, at vi på globalt plan har adgang til billige materialer og billig arbejdskraft. Derfor er moderne tøjproduktionen skadelig både for naturgrundlag og mennesker globalt. Det skal I arbejde med nu. Få først eleverne til at overveje to og to, hvordan man laver tøj. Du kan eventuelt give dem papir og tuscher, så de sammen kan tegne de forskellige led, som de tror er med i produktionen af en almindelig t-shirt i bomuld. Hvor mange led, finder de frem til? Hvilke led i kæden har de med?
    Bommuldsproduktion
    Find en beskrivelse af produktionskæden i slideshowet.
  6. Din trøjes lange rejse: Når eleverne har set de forskellige led i kæden, og hvor på kloden de finder sted, kan de nu regne ud, hvor langt deres trøje har rejst, før den når til deres klædeskab. I kan bruge en oppustelig globus eller verdenskort samt snor og målebånd. Få dem til at måle de fem strejkninger i fugleflugt (så det endelige tal bør nok rundes en del op). De starter fra bomuldsmarken i Indien og slutter i Danmark. Mål med garnet, så der til sidst er én lang tråd, som kan måles med linealen.
     
  7. Social og ressourcemæssig slagside: Listen over problemer i tøjindustrien er lang. Måske kan eleverne selv finde frem til et par af dem? Lav en fælles liste på klassen. Den kan for eksempel indeholde:
    • Udledning af CO2 på tøjets lange rejse.
    • Brugen af giftige farvestoffer og kemikalier, når man laver tøj (henvis til bomuldsplanten - den er hvid, men man kan jo få tøj i alle farver!). 
    • Brugen af rent vand i tøjproduktionen - samtidig med, at mange millioner mennesker i verden ikke har adgang til rent drikkevand. Faktisk bruger man cirka 10.000 liter vand på at lave et par jeans. Til sammenligning bruger man normalt 50-100 liter vand på at tage et bad. 
    • Mikrofibre (syntetiske stoffer som polyester og nylon) fra tøjvask ender i grundvandet og i verdenshavene. Det er skidt for planter, dyr og mennesker.
    • Tøjspild forårsaget af Fast Fashion. Når vi køber meget tøj billigt, er det ofte i dårlig kvalitet, derfor går det hurtigt i stykker og bliver hurtigt umoderne. En gennemsnitsfamilie i Danmark smider årligt 30 kilo tøj ud.
    • Afskovning: for at skabe mere plads til bomuldsmarker bliver store skovområder ryddet for at gøre plads til marker.
    • Udpining af landbrugsjord: Når vi dyrker bomuldsmarker intensivt, bliver jorden hurtig udpint. Det vil sige, at man efter nogle år ikke længere kan dyrke afgrøder på markerne, og jorden vil være både udpint og fyldt med pesticidrester, så der heller ikke kan vokse andet.
    • De mennesker (ofte også børn - må børn arbejde?), der arbejder med tøjproduktion, er ofte meget dårligt betalt; de arbejder op til 16 timer om dagen, 7 dage i ugen, og de arbejder i kæmpestore fabrikker, som ikke er ordentligt sikrede - der er dårlig ventilation, og de kan være decideret farlige at opholde sig i.
    • I kan også se den lille film Forbrugerguide: Brug hovedet - brug tøjet - skån miljøet! (01:08 min - dansk tale)
  8. Menneskerettigheder og tøjproduktion: Dvæl ved det næstsidste problem. På verdensplan arbejder millioner af mennesker - oftest kvinder og børn - i tøjproduktion. Deres arbejdsvilkår er mildest talt forfærdelige, og den 24 april 2013 styrtede en nietagers bygning sammen i Bangladesh og slog 1134 syersker ihjel, som var låst inde på fabrikken mens de syede for blandt andre virksomheder som Benneton og Mango samt 27 andre brands.
    Rana Plaza
    Rana Plaza, der styrtede sammen i april 2013, hvorved 1134 arbejdere døde.
    Hvorfor får det lov at ske? Svaret er naturligvis komplekst og svært at svare på for eleverne. Målet er blot at få dem til at forstå uretfærdigheden og undres over, at der alt for sjældent stilles spørgsmål ved vores tøjforbrug, når det har fatale konsekvenser rundt om på kloden.
     
  9. Modehjulet: Forklar dem nu, hvordan modeindustrien lever af, at tendenser skal skifte så hurtigt, at det kan være stressende at følge med i. Det er som et “modehjul”:
    • 'Brug-og-smid-væk-kulturen' i den rige del af verden, hvor vi bruger tøj til at udtrykke os.
    • 'Fast Fashion' skaber miljø- og klimaproblemer som CO2-udledning, vandmangel og forurening.
    • 'Fast Fashion' er også afhængig af billig arbejdskraft i lande med dårlige arbejdsvilkår. 
    • Billigt tøj i massevis og '52-mini sæsoner' skaber kunstigt behov for hurtig udskiftning af din garderobe.
    • Og så finder vi noget nyt, smart tøj, som vi gerne vil købe billigt. 
    • Alt dette kan man kalde tøjspild - at vi køber og køber, men ikke rigtigt får noget brugt helt i bund, eller kommer til at ødelægge det, fordi det er dårlig kvalitet eller fordi vi synes noget andet er sejt lige pludseligt, fordi de store modehuse finder på nye trends, vi skal gå med. Så hvert år smides 13 millioner tons tekstiler ud, hvoraf 95% kunne have været genbrugt.
      Modehjulet
      Læs en detaljeret gennemgang af elementerne fra 'Modehjulet' i slideshowet.

       

  10. Produktion - hvad kan vi gøre ved det? Hvis vi vil skabe en seriøs forandring skal alle med - forbrugere såvel som producenter og ikke mindst lovgiverne og de store pengestærke virksomheder. I kan dele klassen op i grupper, så hver gruppe arbejder med én del af kæden.
    • Forbrugeren: hvad kan vi, vores familier og skolen gøre for at bekæmpe tøjspild? Hvorfor smidder vi vores tøj ud i stedet for at reparere det? Eller give det til andre? Find én eller et par gode idéer, som eleverne selv kan søsætte - et byttemarked på skolen, infoplakater på skolen, samarbejde med de lokale genbrugsforretninger om tøjmarkeder el lign., sydag, hvor man kan reparere ødelagt tøj eller pifte gammelt op, undersøg bæredygtige danske mærker og appelér til byens eller kommunens butikker om at sælge eksempelvis strømper og undertøj fra dem i stedet for store multinationale tøjproducenter, arrangér en demonstration - kun fantasien sætter grænser!
    • Politikere på kommunalt plan eller nationalt plan: Hvilken lovgivning kan hjælpe med at mindske tøjspild? Hvordan kan eleverne nå politikerne? Skrive en mail eller et brev? Måske et debatindlæg til den lokale avis. Lave en underskriftindsamling på skolen eller lignende.
    • Virksomhederne: de store internationale virksomheder har om muligt det største ansvar for at skabe en forandring til fordel for miljø og arbejdsforhold. Kan eleverne udvikle en strategi for genbrug af tøj, hvor virksomhederne inspireres til at tage tøjet tilbage og sy det om eller måske lave det i bedre kvalitet, så det ikke går i stykker eller holder længere i 'modehjulet'?
      Ny tekstiløkonomi
    • Arbejderne i Det Globale Syd: Dem, som på egen krop mærker uretfærdigheden hårdest er arbejderne på fabrikkerne rundt om i verden. Det er vigtigt at huske på, at der allerede er folk, som er i gang med at prøve at ændre tøjindustirne til det bedre. Lad dine elever undersøge f.eks. Clean Cloth Campaign og deres arbejde for at få internationale tøjfirmaer til at betale ordentlig løn og sikre bedre arbejdsvilkår i tøjindustrien. Eller få dem til at undersøge, hvilke store fagbvægelser, der findes rundt i verden, der organiserer tekstilarbejdere (f.eks. SACTWU - The Southern African Clothing and Textil Workers Union, som både er på twitter, instagram og facebook).
Clean Cloth Campaign
Indonesiske tekstilarbejder med skilte, hvor der står "Vi er ikke slaver!" og "Vi har brug for penge!" (foto: Clean Cloth Campaign)
SACTWU
Logo for de sydafrikanske tekstilarbejderes fagforening (SACTWU)