Teknologi - om skærmtid og jordens begrænsede ressourcer

Pokemon GO

'Teknologi' er ét ud af fire underemner i undervisningsmaterialet 'Vi deler én klode' henvendt til 5.-6. klasse. De andre er 'tøj', 'kakao' og 'rejser'

Denne workshop sætter fokus på elevernes brug af teknologi i deres hverdag i et forsøg på at forstå, hvorfor bl.a. store tech-giganter, streamingtjenester og et mere og mere digitaliseret samfund kan være problematisk. 

Eleverne skal arbejde med

- Forbrugsvaner og teknologikultur
- Menneskerettigheder med fokus på udvindingsindustrien
- Jordens bæreevne og begrænsede ressourcer

Lektioner

2 lektioner á 45 minutter, hvis I udvælger delelementer.
Der er også nok indhold til en hel temadag, hvis I vælger det hele og laver ét af de to produkter (punkt 7 og 8).

Forberedelse / materialer

  • A3 papirer (eller større)
  • Tegnegrej til hver elev.
  • Til aktiviteten 'Battle' skal du bruge denne opgavebeskrivelse.
  • Evt. denne powerpoint (til at guide dig gennem forløbet).
  • Evt. dette link til at lave en undersøgelse i klassen før timen (under 'Opret en ny formular' tryk på 'Tom' - så er du igang).

Verdensmålene i workshoppen

#7: Bæredygtig energi
Verdensmål 7 har fokus på behovet for en omstilling i energisektoren verden over, fordi energiforbruget er stigende på verdensplan, og derfor er det yderst vigtigt, at vi bevæger os væk fra fossil energi, såkaldt 'sort energi'. I stedet må vi satse på vedvarende energikilder som sol, luft og vand, der lige nu forsyner 20% af det danske energiforbrug. Teknologi, som vores og adskillelige andre samfund er så afhængig af i dag, er en stor energisluger. Ikke mindst fordi al internettets data opbevares på kæmpe datacentre, der bruger enormt meget energi hele tiden - primært på nedkøling af 'supercomputerne', der lagrer data. Nogle energieksperter er endda begyndt at tænke på, om man mon kunne bruge denne overskudsvarme fra datacentrerne til fjernvarme... Lige nu kan det ikke lade sig gøre grundet forskellige juridiske forhold, men måske danske hjem en dag kunne varmes op af eksempelvis Googles overskudsvarme?

#12: Ansvarligt forbrug og produktion
I produktionen af teknologiske apparater såsom mobiltelefoner eller computere er der et stort ressourcespild. Mange af de anvendte råstoffer bliver kun brugt i fremstillingen og er altså ikke til stede i det færdige produkt. Derudover skal man bruge mange forskellige materialer, der alle skal udvindes i naturen - faktisk kan der indgå helt op til 50 forskellige grundstoffer i elektronik. Når man ved, at produktionen af elektronik er så ressourcekrævende, virker det mærkeligt, at tech-giganter som eksempelvis Apple designer deres elektronik på en måde, så det er svært at reparere. Apple er desuden før blevet beskyldt for at producere elektronik med udløbsdatoer - altså planlagt forældelse. Det er langt fra at være en ansvarlig produktion.

#13: Klimaindsats
Alle lande i verden kan se de drastiske konsekvenser af klimaforandringer. Udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, og udledningen er i dag mere end 50 procent højere end niveauet i 1990. Endvidere forårsager den globale opvarmning langvarige ændringer i vores klimasystem, som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu. Dette skal også ske indenfor teknologi-industrien, hvis CO2-udledninger forbundet med produktionen og brugen af teknologi er skyhøje. Disse CO2-udledninger skal falde drastisk gennem tiltag for bedre holdbarhed af elektroniske produkter og styrkelsen af vedvarende energikilder.

Beskrivelse af forløbet

  1. Skab en fiktiv karakter sammen med klassen: Dette kunne være 'Leo' på 12 år, der har har et teknologiforbrug, der virker gennemsnitligt for klassen. Du kan evt. spørge dem, hvornår de fik deres første telefon, hvor mange telefoner, de har haft, hvor mange skærme, der er i deres hjem, og hvor mange timer, de sidder foran skærmen hver dag.
    Ud fra figuren Leo kan vi danne os et billede af elevernes internetforbrug. Spørg dem, om de ved, hvor stor en procentdel af klodens befolkning, der er på nettet dagligt? (se svar på side 2 i slideshow).
     
  2. Miljøproblemer relateret til teknologi (telefoner og computere): Produktionen af Leos telefon belaster miljøet meget. Især i de dele af verden, hvor metallerne bliver udvundet.
    1. For det første kræver det mange naturressourcer og metaller at producere batterierne, skærmene og de andre ting til telefonen. Der kan indgå helt op til 50 forskellige grundstoffer i et elektronikprodukt.
    2. For det andet bliver langt de fleste af de brugte råstoffer kun brugt ved fremstillingen og findes derfor ikke i det færdige produkt, men bliver til affald. For eksempel skaber produktionen af en computer 1,5 tons affald, og produktionen af en mobiltelefon skaber cirka 75 kilo affald.
    3. For det tredje er fremstillingen af elektronikprodukter en meget svær proces, hvor der bliver brugt rigtig meget energi. Energien bruger man blandt andet til maskiner og til transport af varerne. Og så bruger man en masse vand ved fremstillingen af elektronikprodukter.
       
  3. Råstoffer i mobilen: Et færdigt elektronikprodukt består af mange forskellige materialer: For eksempel består en mobiltelefon af 56% plastik, 25% metal og 16% keramik. De sidste 3% er forskellige former for kemikalier og lidt glas. Metallerne kommer fra miner rundt om i hele verden. Nogle af de metaller, som er i telefonen, er jern, kobber, aluminium, tin, zink, bly, nikkel, guld, sølv og platin. Metallerne udvindes af jorden eller bjergarter, og det koster mange ressourcer at knuse klipperne, udvinde metallerne og omsmelte dem til brugbare råvarer.
    Bangka
    Langt det meste tin fra vores mobiler bliver udvundet fra Bangka Island i Indonesien. Udover, at det er farligt for de børn og voksne, der arbejder i minerne, så ødelægger det også grundvandet og landbrugsjorden omkring, så de lokale ikke længere kan skaffe mad og vand til sig selv. (Foto: Friends of the Earth International)
  4. Paneldebat: Planlagt forældelse eller vugge til vugge? Vores alt for høje forbrug holdes kunstigt op af det, der bliver kaldt 'planlagt forældelse', som gør, at vi konstant føler, at det elektronik, vi købte sidste år, ikke længere er up to date. Et alternativ kan være 'vugge til vugge'. Med hjælp fra denne opgavebeskrivelse, skal eleverne nu diskutere de to begreber i en 'battle'.
     
  5. Internet og datacentre: Det er ikke kun Leos anskaffelse og bortskaffelse af elektronik, der er problematisk. Også brugen af internettet belaster miljø og ikke mindst vores CO2-regnskab. Leo bruger google og søger på mange ting om dagen. Men hvor er alt Googles information opbevaret? Og bruger dette energi? Hvor kommer energien fra? Google har datacentre, som er kæmpe store steder, hvor data er lagret på en slags supercomputere, og klar til at blive fundet frem, når en person søger på noget, der eksisterer i datacentret. Altså fungerer vores computere, mobiler og tablets som mellemledet mellem uoverskuelige mængder data og Leo, der måske bare vil se én specifik youtubevideo. Datacentrene har brug for mega meget energi. Hver søgning skal bruge en lille bitte smule energi, men alle de her supercomputere på datacentrene genererer også vildt meget varme, så meget af den energi, der bliver brugt på datacentre, bliver faktisk brugt på at nedkøle computerne med aircondition. Og så er der energimasterne, kaldet ”netværker”, der med ledninger forbinder datacentrene og Leos telefon. Disse kræver også energi. Faktisk kunne man forsyne over 32 millioner hjem per år for den energi, der bruges i netværket fra datacentre og ud til os forbrugere. Lige nu kræver internettets infrastruktur, altså hvordan disse master og ledninger er opbygget, rigtig meget energi.
     
  6. Forbrug versus overforbrug: Men det er ikke noget problem i sig selv, at disse skal bruge energi. Problemet er, at energien bliver udvundet fra fossile brændstoffer, der jo indeholder store mængder af CO2, som frigives under forbrænding. Og det er jo det, der er så dårligt for kloden! Så altså.. For at Leo kan bruge internettet, skal internettets data opbevares på datacentrene. Og det at have data liggende der + at køle computerne ned, så de ikke bliver for varme, kræver energi. Og for at Leo kan bruge internettet og få noget af den data fra datacentrerne, skal dataet transporteres til Leos telefon via netværkerne. Produktionen af Leos telefon kræver også energi og mange ressourcer. For at mindske vores energiforbrug skal vi bruge vores elektronik mindre. Mindre skærm --> mindre CO2-udledning. Men hvordan kan vi bruge vores skærm mindre? Diskuter, lav et mindmap på klassen over, hvad Leo kunne foretage sig, hvis Leo skulle reducere sit skærmforbrug.
     
  7. Produkt: omvendt reklame. Eleverne skal lave en reklame, der fortæller hvad man kan gøre for at løse miljøproblemerne. Normalt plejer en reklame at være noget, der vil have os til at købe noget nyt. Men vi skal nu gøre det modsatte. Vi skal lave ”omvendte” reklamer, der ikke skal give os lyst til at købe nyt, men give os vildt gode grunde til at beholde det, vi har. De færdige "reklamer" kan hænges op på skolen og inspirere alle dem, der går forbi. Hvis de mangler inputs kan I jo diskutere følgende idéer:
    1. Brug telefon, computer og fjernsyn mindre.
    2. Vær taknemmelig for det du har, og pas rigtig godt på det.
    3. Reparer den telefon du har, i stedet for at købe en ny.
    4. Køb telefoner fra virksomheder, der går ind for vugge til vugge princippet.
    5. Husk på, at det du gør har en betydning. Du kan inspirere andre til at tage de samme gode valg som dig. Og jo flere vi er, jo mere lytter politikerne til os. Til sidst træffer de så deres beslutninger på baggrund af vores ønsker. Så hav mod på at gå forrest!
  8. Produkt: Hvad kan vi gøre ved det? Der er altså mange problemer forbundet med skærmtid. Især CO2-udledninger ved produktion og forbrug, overforbrug af jordens knappe ressourcer samt problemer, når vi skal af med telefonen igen. Og sidst men ikke mindst, problmer for de mange mennesker, der bor og arbejder i områder med minedrift, som påvirkes negativt, fordi vi skal bruge blandt andet guld og tin til vores skærme. Nu kan leverne arbejde med, hvad vi alle kan gøre for at ændre situationen på globalt plan, både lokalt, nationalt og globalt.
    Hvis vi vil skabe en seriøs forandring skal alle med - forbrugere såvel som producenter og ikke mindst lovgiverne og de store pengestærke virksomheder. I kan dele klassen op i grupper, så hver gruppe arbejder med én del af kæden.

    1. Forbrugeren: hvad kan vi, vores familier og skolen gøre for at mindske vores teknologiforbrug? Hvordan kan vi ændre vores dagligdag i skolen og fritiden, så vi er mindre afhængige af skærme, der bruger data og derved sparre CO2 i atmosfæren. Vi kan også kigge på, hvordan vi kan genanvende og forlænge skærmenes levetid, så vi ikke lokkes til at købe nyt, fordi det vi har hurtigt bliver "gammlt".

    2. Politikere på kommunalt plan eller nationalt plan: Hvilken lovgivning kan hjælpe med at mindske vores overforbrug af teknologi? Hvordan kan eleverne nå politikerne? Skrive en mail eller et brev? Tit kan man som skoleelev skrive en mail til sin lokale borgmester og faktisk få et svar.

    3. Virksomhederne: de internationale virksomheder har om muligt det største ansvar for at skabe en forandring til fordel for miljø og arbejdsforhold. Det er dem der tjener penge på vores overforbrug, og det er derfor deres ansvar at behandle mennesker og ressourcer i produktionskæden ordentligt. Kan eleverne udvikle en strategi for genbrug af teknologi, hvor virksomhederne inspireres til at tage skærmene tilbage og genbruge råstofferne i nye produkter eller måske lave teknologien i bedre kvalitet, så det ikke går i stykker og ikke så hurtigt bliver 'for langsomt'?

    4. Arbejderne i Det Globale Syd: Dem, som på egen krop mærker uretfærdigheden hårdest er arbejderne i guld- og tinminerne eller som bor i områder med minedrift. Det er vigtigt at huske på, at der allerede er folk, som er i gang med at prøve at ændre mineindustrien til det bedre. Lad dine elever undersøge, hvordan minearbejdere i Sydarika kæmper for bedre arbejdsforhold i mineindustrien (f.eks. National Union of Mine Workers De har også en ungegruppe, som er på facebook og på instagram.)
  9. {"preview_thumbnail":"/sites/default/files/styles/video_embed_wysiwyg_preview/public/video_thumbnails/rrHchtmX1wU.jpg?itok=LT0-yC5Z","video_url":"https://www.youtube.com/watch?v=rrHchtmX1wU&feature=emb_logo","settings":{"responsive":1,"width":"854","height":"480","autoplay":0},"settings_summary":["Embedded Video (Responsivt)."]}

 

mobilskrald
Tonsvis af mobiltelefoner, som er blevet forældet i Danmark og andre EU-lande sendes hver år til f.eks. Ghana i Afrika. Kun en brøkdel kan genanvendes. Resten havner for eksempel på lossepladser, hvor de forurener jorden og grundvandet, fordi de ikke bliver bortskaffet på en forsvarlig måde. Hvem har ansvaret? Ghaneserne eller os forbrugere?