'Vi deler én klode': 3.-4. klasse

{"preview_thumbnail":"/sites/default/files/styles/video_embed_wysiwyg_preview/public/video_thumbnails/Dlt_Ka_O6e8.jpg?itok=GyQMG5zV","video_url":"https://www.youtube.com/watch?v=Dlt_Ka_O6e8&feature=emb_logo","settings":{"responsive":1,"width":"854","height":"480","autoplay":0},"settings_summary":["Embedded Video (Responsivt)."]}

I videoen fortæller Laura og Ida blandt andet om arbejdet med 'Vi deler én klode' og der vises filmklip fra et af vores besøg hos en 4. klasse på Mølleholmskolen i Taastrup. Videoen er produceret af Nina Winther Pedersen, NEXT KBH

I undervisningsmaterialet 'Vi deler én klode' målrettet 3.-4. klasse forklares nogle af klima-, miljø- og biodiversitetskrisens centrale problematikker så simpelt som muligt og med fokus på at inddrage eleverne. Eleverne inviteres til både at tegne og snakke en masse, og hvis det er muligt, kan i også gå ud og kigge på biodiversitet i skolegården eller i lokalområdet.

Hvert emne har tre af de i alt 17 Verdensmål tilknyttet, som kan inddrages for at snakke om, hvordan arbejdet for global retfærdighed og løsning af klima-, miljø- og biodiversitetskrisen består af mere end bare at reducere verdens samlede CO2-udslip.

Herunder kan du finde links og små beskrivelser til hvert emne, der arbejdes med i dette undervisningsforløb.

Biodiversitetspyramiden - Verdensmål #3, #14 og #15
Her skal eleverne tegne ting fra den danske natur og sætte dem ind i en fælles 'biodiversitetspyramide'. Undervejs lærer eleverne, hvordan fødekæden bliver mest stabil, så diversiteten i naturen kan opretholdes - eller genskabes. 

CO2-historie - Verdensmål #7, #11 og #12
Her skal du læse en historie højt for eleverne om en planet med for meget CO2 i atmosfæren. Imens tegner eleverne og lærer gennem fortællingen om CO2 om, hvorfor det er vigtigt for Jordens temperatur, at der ikke er for meget (eller for lidt) af den. 

Yndlingsmad - Verdensmål #2, #6 og #15
Eleverne skal arbejde med deres livret for at sætte fokus på, hvor meget mad, der kan og ikke kan produceres i Danmark. Øvelsen i denne del af undervisningen er ment som en reflektion over, hvilke omkostninger der kan være forbundet med overdreven import af fødevare fra andre lande.

'Vores ting'-udstillingen - Verdensmål #10, #12 og #16
'Alt hvad vi ejer' kan også være overskriften på den udstilling, som eleverne sammen skal lave med dette undervisningsforløb. Denne aktivitet sætter fokus på forbrug - og overforbrug - og skaber et klart og stærkt visuelt billede af, hvor lidt vi mangler her i Danmark - eller rettere; hvor meget vi har for meget.

Underviser du i de lidt ældre klasser? Så har vi også lavet et undervisningsforløb målrettet 5.-6. klasse. Find det her.

sustainable development goals